Er One Direction ved at gå i opløsning?
På få år er de gået fra total anonymitet til at være et af klodens mest succesfulde popbands. De har høstet stor anerkendelse for deres plader, rejst verden rundt og smeltet pigehjerter i alle afkroge, de har besøgt.
Men nu kan det måske snart være slut.
LÆS OGSÅ: One Direction i gaveregn: Forærer single væk
En kilde fortæller til Sunday People, at Zayn Malik efterhånden er så træt af livet som stjerne i pop-successen One Direction, at han er klar til at forlade bandet og sine fire venner Niall, Harry, Liam og Louis.
- Zayne er træt af hele kendishalløjet. Han elsker at synge og sine fans, men han vil bare gerne leve et mere stille liv, siger en kilde således til Sunday People.
LÆS OGSÅ: Fans gik amok: One Direction-medlem postede 'nøgenbillede'
- Han er blevet mere og mere frustreret over den lille mængde tid, han har sammen med Perrie (hans forlovede, red.). Hun er desværre også i et band, der turnerer og spiller musik, så de har meget lidt tid sammen. Zayn anerkender, hvor heldig han er, men for ham er familien det vigtigste i livet, og han ser alt for lidt til sine kære, uddyber kilden over for mediet.
One Direction har netop udgivet deres fjerde studiealbum, 'Four', og bandet drager igen på turné i 2015.
LÆS OGSÅ: One Directions nye musikvideo: Her sætter Niall ild til sig selv
Her vil de - endnu engang - gæste Danmark.
Helt præcist giver popdrengene koncert nødagtigt ét år efter, at de væltede Parken i København: Nemlig den 16. juni 2015.
Denne gang bliver det dog Casa Arena Horsens, som får besøg af de populære popdrenge, der blev skabt af Simon Cowell, efter de medvirkede i den britiske udgave af X Factor.