Eva Longoria gift i fodboldfrue-design
Bryllupsklokkerne ringede i slutningen af maj for "Desperate Housewifes"-skuespillerinden Eva Longoria, og med i bryllupsforberedelserne spillede fodboldfrue og designer Victoria Beckham en kæmpe rolle.
Det fortæller den nygifte skuespillerinde til E! News.
- Victoria gjorde alting. Hun var virkelig involveret i at skabe min kjole, fordi hun ville have den til at blive til, hvad jeg ville have, forklarer den 41-årige skuespillerinde på den røde løber til premieren på hendes nye film "Lowriders".
- Victoria ville have, at det skulle være perfekt. Hun var sådan: "Jeg laver ikke bryllupskjoler", og jeg var sådan: "Jeg vil ikke have en bryllupskjole. Jeg vil have en simpel, elegant, smuk kjole", og jeg kunne ikke tænke på nogen, der kunne gøre det bedre end Victoria, tilføjede Longoria, der blev gift med kæresten Jose Antonio Baston.
Netop hjemvendt fra bryllupsrejsen, der gik til Hong Kong, Cambodia og Thailand, er det dog endnu for tidligt at sige, hvad fremtiden for parret venter.
[node:aller-related-content]
Da skuespillerinden blev spurgt ind til, om hun så sig selv få børn i den nærmeste fremtid lød svaret:
- Hvem ved! Én ting ad gangen. Jeg har tre smukke stedbørn, som bare er fantastiske. De var en del af brylluppet, så det var helt specielt.
Eva Longoria har tidligere været gift med basketballspilleren Tony Parker fra 2007-2011. Inden da var hun gift med skuespilleren Tyler Christopher fra 2002-2004.
Se et billede af skuespillerindens bryllupskjole på hendes Instagram-profil her.
Se parrets private bryllupsbilleder her: