Hollywood31. juli 2015

Fans er ellevilde: Her er One Directions nye single

Fredag morgen udsendte One Direction den første single, siden Zayn Malik forlod det populære boyband – og det tog selvfølgelig ikke lang tid, før at sangen strøg til tops på hitlisterne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/promo.jpg
 (Foto: Promo)

Så er der godt nyt til alle One Direction-fans!

De populære fyre i boybandet overraskede nemlig alt og alle her til morgen, da de smed en ny single på gaden.

Og det tog selvfølgelig ikke mange timer, før at singlen – "Drag Me Down" – lå nummer ét på hitlisterne.

Singlen, der røg på gaden klokken 06:30 i morges, er den første siden singlen ”Night Changes”, og det er tilmed den første single, siden ét af bandets medlemmer, Zayn Malik, i marts forlod gruppen.

Dengang forklarede Zayn Maliks sit pludseligt farvel med, at han ønskede et liv uden for rampelyset.

I denne uge kom det dog frem, at den mørkhårede fyr netop har skrevet kontrakt med et stort pladeselskab.

Den nye single, Drag Me Down, er allerede strøget ind på en sikker førsteplads på hitlisterne, og ifølge et af boybandets medlemmer – Niall Horan – har de fire resterende fyre brugt masser af tid på den nye sang.

- Endelig kan vi fortælle det! Vi har ventet længe, men nu er vores nye single Drag Me Down ude, skrev han således tidligere på sin Twitter-profil.

Gruppen befinder sig lige nu i USA i forbindelse med deres ”On the Road Again”-turné.

Du kan høre sangen her.

Sponsoreret indhold