Fans forstår ingenting: Hvordan fanden er det, Bradley Cooper ser ud?!
LÆS OGSÅ: Bradley Cooper overrasker: Dukker op til forestilling i Nordsjælland
Det er ingen hemmelighed, at der på Instagram bliver gjort lystigt brug af diverse redigeringsværktøjer, så billederne kan komme til at se så perfekte ud som muligt.
Men måske har den 51-årige Alyssa Milano taget det et skridt for langt.
"Heksene fra Warren Manor"-stjernen, der lige nu kan opleves på Broadway i musicalen "Chicago", har nemlig delt en række billeder fra livet bag teaterscenen, hvor hun har fået fint besøg af ingen ringere end Bradley Cooper og supermodellen Gigi Hadid.
Og i den forbindelse af Milano delt et billede af den Oscar-nominerede skuespiller, som altså ikke helt ligner den Bradley Cooper, vi kender. Noget der da heller ikke er gået Alyssa Milanos følgeres næse forbi.
- Er Bradley i lokalet med os andre?, lyder det blandt andet i opslagets kommentarspor.
- Omg, Facetunen på det første billede er vanvittig. Man kan ikke en gang genkende Bradley, skriver en anden, mens en tredje siger det mere direkte:
- Filteret på det her billeder er sindssygt.
- Er det AI-Bradley, fordi jeg har spørgsmål, lyder det også i kommentarsporet.
Det er ikke længe siden, Bradley Cooper blev spottet i selskab med ekskæresten Irina Shayk, som han deler datteren Lea med. Men der er også ikke noget, der tyder på, at det er lig med en romantisk genforening.
Bradley Cooper og Irina Shayk har nemlig flere gange, siden de gik fra hinanden, været på familieferie sammen.