Fans sagsøger Beyoncé
To fans har set sig så sure på deres idol, at de nu har valgt at lægge sag an.
Hun har nemlig, sammen med koncertarrangøren Live Nation Entertainment og spillestedet United Centre i Chicago, ansvaret for, at de to kvinder sidste år blev trampet ned før en koncert med megaidolet. Det mener de to fans i hvert fald. Det skriver cbslocal.com.
LÆS OGSÅ: Beyoncé intim med Obama
Ifølge klageskriftet, som er blevet registreret ved Cook Country Circuit Court, blev de to kvinder væltet omkuld og slået bevidstløse forud for en af Beyoncés koncerter i Chicago sent sidste år.
De to fans gik glip af Beoncés sang og sceneshow (Foto: All Over)
LÆS OGSÅ: Beoncé fejrede forlovelse på stripklub
Det skete, da spillestedet åbnede døren til koncerten, og den overvældende menneskemængde svømmede hen over de to kvinder, Raquel Castellanos og Gabriella Davidson.
Begge kvinder måtte en tur på hospitalet med brækkede knogler og "andre skader" - og så gik de oven i købet glip af koncerten. Ifølge kvinderne er både Beyoncé og koncertarrangørerne ansvarlige for det kaos, der opstod foran spillestedet og gjorde intet for at forhindre tumulten.
De to skadede fans søger nu erstatning på et ukendt beløb.
LÆS OGSÅ: Beyoncés stemmetræner underviser Christopher