Hollywood11 timer siden

Farvel, Superman! Courtney Ford vil skilles fra Brandon Routh efter 17 år

Efter hele to årtier har Courtney Ford trukket stikket på ægteskabet til Superman-stjernen Brandon Routh
Brandon Routh (tv.) og Courtney Ford (th.) skal skilles.
Brandon Routh (tv.) og Courtney Ford (th.) skal skilles.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hør Christian Bitz fortælle, hvordan du undgår et blodbad

Endnu et kendispar er flyttet til splitsville!

Den 46-årige Courtney Ford har ifølge TMZ søgt om skilsmisse fra den 45-årige Brandon Routh efter 17 års ægteskab.

Det er som altid de uforenelige forskelle, der ifølge skilsmissedokumenterne er årsag til bruddet.

Det oplyses ikke, hvornår parret er blevet separeret, men Courtney Ford søger fælles forældremyndighed over deres 12-årige søn, Leo.

Brandon Routh og Courtney Ford nåede at være gift i 17 år.
Brandon Routh og Courtney Ford nåede at være gift i 17 år.
 Foto: Dan Steinberg/AP/Ritzau Scanpix

Derudover søger "Dexter"-skuespillerinden ægtefællebodrag og i samme omgang anmodet om at ophæve rettens mulighed for at tildele Brandon Routh ægtefællebidrag.

Parret blev kærester tilbage i 2003, og i 2006 gik "Superman"-stjernen på knæ og friede. Brylluppet stod året efter i 2007.

Courtney Ford er blandt andet kendt for sin medvirken i tv-serien "Dexter", hvor hun spillede rollen som Christine Hill.

Brandon Routh som Superman i "Superman Returns" fra 2006.
Brandon Routh som Superman i "Superman Returns" fra 2006.
 Foto: ©Warner Bros/Courtesy Everett Collection

Derudover har hun også medvirket i tv-serien "Legends of Tomorrow", hvor også Brandon Routh var på rollelisten.

Brandon Routh er derimod bedst kendt for sin rolle som tegneseriehelten Superman i filmen "Superman Returns" fra 2006.

Sponsoreret indhold