Hollywood21. december 2016

Første gang siden Wests sammenbrud: Her viser Kim og Kanye sig offentligt sammen

Det har ikke været noget nemt år for Kim Kardashian og Kanye West, men ægteparret holder fanen højt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08325718.jpg
 Foto: All Over

Det har bestemt ikke været et nemt år for Kim og Kanye.

Først blev Kim udsat for et alvorligt røveri i Paris i starten af oktober, og 20. november fik Kanye så et nervøst sammenbrud, der gjorde, at han i flere dage var indlagt på en hospital i Californien.

Og selvom det hårde år har fået ægteparret til at skære ned på de sociale aktiviteter, så klarer ægteskabet sig stadig godt. Og i søndags nød de så en datenight på en italiensk restaurant.

På restauranten nød parret en lækker pastaret, det fortæller en anden restaurantgæst til People Magazine.

- De så begge meget afslappede ud. Kanye hjalp Kim med sin frakke og med stolen. Kanye talte også med tjenerne. Han var meget venlig og så glad ud. Kim var mere stille, fortæller restaurantgæsten til People Magazine.

Siden Kanyes psykiske sammenbrud har der ellers været vedholdende rygter om, at parret var ved at gå fra hinanden. At dømme ud fra den romantiske middag, så er det altså bare rygter.

Se billederne fra Kim og Kanyes datenight i galleriet herunder

Kim og Kanye står offentligt frem for første gang i lang tid - December 2016

Sponsoreret indhold