Forelsket Gwen Stefani: Stadig knust over sin eks
Efter 13 års ægteskab bekendtgjorde det musikalske kendispar Gwen Stefani og Gavin Rossdale sidste år, at de skulle skilles.
Selv om Stefani efterfølgende fandt kærligheden i kollegaen Blake Shelton, er hun stadig knust over, at skilsmissen rev familien i stykker.
- Jeg er ikke kommet mig helt over det endnu - jeg er stadig ramt af hjertesorg, lyder det overraskende fra Stefani, som har sønnerne Kingston på 10 år, syvårige Zuma og lille Apollo på to år med Rossdale.
- Man kan ikke se sin familie gå i opløsning uden ikke også at være påvirket af det et år efter. Det er udmattende. Alle mine drømme blev knust, siger hun i det åbenhjertige interview med musikmagasinet Billboard.
Clooney, Roberts OG Gwen Stefani i skøn duet
Den 46-årige Grammy-nominerede sangerinde brugte hjertesorgen som inspirationskilde til sit seneste soloalbum, "This Is What the Truth Feels Like", og også i sin tid som forsanger i hitgruppen No Doubt brugte hun forliste forhold som musikalsk inspiration.
- Mit hjerte blev flået ud og serveret på et fad. Jeg var virkelig drænet og udbrændt, da vi indspillede albummet, og det er ikke den rigtige indstilling at have, når man indspiller musik, siger Stefani.
Men heldigvis viste det sig, at situationen ikke var så skidt, at den ikke var godt for noget.
- Det var, som om at albummet faldt ned fra himlen. Det var et mirakel, lyder det alligevel fra hende.
Gwen Stefani har scoret country-stjerne
Gwen Stefani på hverdagsflugt
Tre måneder efter skilsmissen fra Rossdale forelskede Stefani sig i countrymusikeren Blake Shelton, som hun kender fra talentprogrammet "The Voice", hvor de begge er dommere.
Lørdag den 18. juni fyldte Shelton 40 år, og det fejrede Stefani på Instagram med et barndomsbillede af kæresten.
- Tillykke til Blake Shelton. Bogstaveligt talt min yndlingsperson.
Se Stefanis søde fødselsdagshilsen her:
/ritzau/FOKUS
Happy birthday to @blakeshelton literally my favorite person gx
Et billede slået op af Gwen Stefani (@gwenstefani) den
18. Jun 2016 kl. 11:24 PDT