Forfatters vilde anklage: Kris Jenner stod bag Kims sex-video
LOS ANGELES/SE og HØR: Kim Kardashians berømmelse blev nøje planlagt og orkestreret af mor-Kris, der sørgede for at lække et sex-bånd med sin datter.
Det hævder forfatteren bag den nye bog, 'Kardashian Dynasty', Ian Halperin.
- Kris Jenner stod bag det hele, og hun sørgede for, at videoen kom ud til offentligheden, siger en ven tæt på Kardashian-familien til bogens forfatter.
I offentligheden lod Kim Kardashian som om, at hun var rasende over, at sexvideoen kom frem i 2007, men i virkeligheden blev hun betalt gennem en ståmand. Og scorede millioner og atter millioner på den.
- En af Kim Kardashian og Paris Hiltons fælles venner havde allerede rådet Kim til, at et sex-bånd ville resultere i øjeblikkelig berømmelse, siger en anden kilde til bogen.
En talsmand for familien Kardashian siger til New York Post, at bogens oplysninger ikke er korrekte.
Bogen, 'Kardashian Dynasty' udkommer den 19. april og kan allerede nu forudbestilles på Amazon.