Hollywood15. oktober 2018

Forudsagde Pete Davidson bruddet fra Ariana?

Allerede for to uger siden jokede Pete Davidson med, at han og Ariana Grande ville gå fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263992_001.jpg
 Foto: MEGA

Ariana Grande og Pete Davidson har brudt forlovelsen og er gået fra hinanden.

Bruddet skulle angiveligt være sket over weekenden, men allerede for to uger siden jokede Pete Davidson med, at han og Ariana ville gå fra hinanden.

Det gjorde han, da han besøgte det populære segment "Weekend Update" i programmet "Saturday Night Live", hvor han er en af de faste skuespillere.

Artiklen fortsætter efter videoen

Blandt andet jokede han med, at han ikke havde en ægteskabspagt med Ariana endnu.

- Helt naturligt ville jeg gerne have en. Gud forbyde, at vi går fra hinanden, og hun tager halvdelen af mine sneakers, fortalte Pete blandt andet i programmet.

Han fortalte også, hvordan han forestillede sig, at Ariana ville skrive en sang om ham, hvis de gik fra hinanden.

- Du ved, jeg får ikke en gang royalties for den "Pete Davidson"-sang. Altså hvis vi slår op, hvilket vi ikke gør - eller vi gør - eller det gør vi ikke. Jeg joker. Men altså om ti år, hvis det nogensinde skulle ske, så vil der være en sang kaldet "Pete Davidson", der vil blive spillet i supermarkedet, mens jeg arbejder der, fortalte Pete Davidson.

Blot to uger efter Pete Davidsons mange break-up-jokes er parret så gået fra hinanden.

Lynforlovelse

Ariana Grande og Pete Davidson skulle have været gift til næste år, efter han friede til hende tilbage i juni.

Pete Davidson har tidligere fortalt, hvordan han friede til Ariana. Det gjorde han i et interview med det amerikanske magasin Variety.

- Jeg havde ikke lyst til at gøre noget corny. Vi var i sengen, efter vi havde set en film, og jeg spurgte: "Vil du gifte dig med mig". Det var rimeligt dope, fortalte Pete til magasinet.

Selvom Pete altså ikke gjorde særligt meget ud af frieriet, havde han alligevel brugt en pæn sum penge på forlovelsesringen.

Han havde nemlig brugt næsten 600.000 kroner på ringen.

Pete Davidson bekræftede selv lynforlovelsen tilbage i juni, da han var gæst i "The tonight show starring Jimmy Fallon".

- Jeg føler, at jeg har vundet en konkurrence, lød det kækt fra den 24-årige komiker, før han tilføjede, at han er blevet stoppet på gaden flere gange, efter forlovelsesnyheden slap ud: - En fyr stoppede mig på gaden og sagde, at jeg havde givet ham håb, lød det grinende fra Pete Davidson. Parret har lavet flere permanent kærlighedserklæringer til hinanden på kroppen. De har nemlig fået flere tatoveringer, der har masser af betydning. Pete har blandt andet fået Arianas signatur-kaninører tatoveret bag øret.

Sponsoreret indhold