Hollywood8. august 2017

Skræmmende Facebookvideo: Frygter for Sinéad O'Connors liv

Den irske sangstjerne kæmper for at overleve
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sine.jpg
 Foto: All Over Press

Den irske sangstjerne Sinéad O'Connor giver endnu en gang sine fans grund til at frygte for sangerens liv og levned.

Hun har tidligere været forsvundet i et døgn for et år siden, hvor hun virkede selvmordstruet, men den gang slap vi med skrækken.

Hun er bipolar og har aldrig lagt skjul på, at hun ikke har en let gang i livet.

Nu har hun lagt en 12 minutter lang video ud på Facebook, hvor hun flere gange bryder grædende sammen, og det har igen fået hendes fans til at udtrykke bekymring for, om hun vil klare den denne gang.

Sinéad fortæller på videoen, at hun er hjemløs og kæmper for at overleve.

Hun lever ikke på gaden, men har et værelse på et motel i delstaten New Jersey i USA, som lige nu er hendes eneste faste holdepunkt i tilværelsen.

Sinéad O’Connor er blevet 50 år, og det er mange år siden, at hun lavede superhittet ”Nothing compares to you”, og de seneste år har vi mest hørt til hende i forbindelse med hendes turbulente liv og psykiske nedture.

- Det er det eneste, der holder mig i live
– jeg er helt alene, og der er ingen andre i mit liv end min psykolog, der er den mest vidunderlige person i verden. Han siger, at jeg er hans helt, og det er det eneste, der holder mig i live lige nu. Og det er ret patetisk, siger Sinéad O'Connor, der er mor til fire børn fra tidligere forhold.

O'Connos indlæg har fået hendes følgere op af stolen.

- Nogen må sørge for at få dig hjem til din familie, skriver en følger.

En anden er stærkt bekymret for Sinéad O'Connors liv.

- Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, er jeg urolig for dig, og når jeg vågner, er det første jeg gør, at gå ind på facebook og se, hvordan du har det, skriver en anden.

For to år siden brugte Sinéad O'Connor også Facebook til at tale direkte til sine fans.

- Jeg har taget en overdosis. Det er den eneste måde at få respekt, skrev hun.

Dengang overlevede hun, men er nu igen en kilde til stor bekymring.

Se Sinéad O'Connors video på Facebook herunder:

Sponsoreret indhold