Game of Thrones-stjerner står officielt frem som par
Kit Harrington og Rose Leslie
Det er ikke den store overraskelse, at Kit Harrington og Rose Leslie endelig dukker op på den røde løber som par. Der har været flere billeder af de to skuespillere fra ”Game of Thrones” sammen før, men det er første gang, de viser sig på den røde løber som officielt par.
Det skete, da de var til Olivier Awards i The Royal Opera House i London søndag aften.
I ”Game of Thrones” havde Kit Harrinton og Rose Leslies karakterer Jon Snow og Ygritte et forhold, og den romance er overført til virkelighedens verden.
De to turtelduer har ellers holdt deres forhold meget privat, men der er dukket kyssebilleder op af dem tidligere. Nu mente de så åbenbart, at det var på tide at vise hele verden, at de er et par.
Næste sæson af ”Game of Thrones” har premiere den 25. april.
Se billederne fra den røde løber i London - og kyssebilleder fra tidligere af Kit Harrington og Rose Leslie i galleriet øverst i artiklen.