Hollywood12. december 2017

"Games of Thrones"-stjerne sælger juletræer

Kit Harington, der spiller Jon Snow i "Game of Thrones", har et bijob som juletræssælger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.8957374df.jpg
 Foto: All Over Press

Ifølge Telegraph høster "Game of Thrones"-stjernen Kit Harington, 30, en løn i omegnen af knap 17 mio. kr. per afsnit "Game of Thrones", så man skulle ikke tro, at stjernen, der spiller Jon Snow, har brug for at bijobbe.

Denne gave er perfekt under juletræet.

Men Daily Mail kan afsløre, at skuespilleren i sidste uge solgte juletræer i Skotland.

Skuespilleren efterlod fans målløse, da de så stjernen slæbe juletræer, pakke dem på ladet i biler og endda hjælpe kunderne med at parkere på Wardhil Castle i Aberdeenshire i Skotland, der er ejet af hans forlovede Rose Leslies forældre.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Han var helt nede på jorden, var ikke bange for at blive snavset og hjalp med alt muligt, fortæller en overrasket fan ifølge Daily Mail til Evening Express.

- Han virkede meget venlig, men folk nærmede sig ham ikke for at få selfies, fordi det var åbenlyst, at han var der som familiemedlem og ikke en kendis, lyder det fra en anden fan.

En anden fan fortalte om sin oplevelse på Twitter:

- Det var så random, han viste os også vej til vores parkeringsplads. Jeg smider nok aldrig det træ ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

I slutningen af september kom dem frem, at "Game of Thrones"-parret Kit Harington og Rose Leslie var blevet forlovet.

Parret bekræftede da også den glædelige begivenhed ved at indrykke en annonce i avisen.

Senere løftede Kit Harington sløret for, hvordan han friede til kæresten Rose Leslie. Det gik nemlig ikke helt efter planen. Det skriver Daily Mail.

- Jeg havde nogle planer for, hvordan jeg ville gøre det. Jeg ville sætte nogle lyskæder op i et træ og gøre alt muligt romantisk, men vi var på landet og sad under denne smukke stjernehimmel og vi havde et bål tændt, og så fyrede jeg den af for tidligt, fortalte Harington da han var gæst i det britiske talkshow "The Jonathan Ross Show".

Den 30-årige skuespiller indser, at han har formuleret sig lidt uheldigt og retter hurtigt på sig selv.

- Det, jeg ville sige var, at jeg ville have gjort det dagen efter med lyskæderne. Så det, jeg ville sige var, at jeg fyrede mit spørgsmål af for tidligt, forklarer "Game of Thrones"-stjernen.

Kit Harington og Rose Leslie mødte hinanden i 2012 under indspilningerne af "Game of Thrones". Han spillede Jon Snow, mens hun spillede Ygritte. I serien forelsker de sig i hinanden, og der gik ikke lang tid, før virkeligheden indhentede fiktionens verden.

Værten Jonathan Ross vil vide, om parret overvejer at lave et tema-bryllup, hvor de er iklædt deres kostumer fra "Game of Thrones".

- Nej. Der er absolut ingen chance for, at jeg kan overbevise hende om det, slog Harington fast.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rose-leslie-kit-harington-got.jpg
 Foto: All Over Press

- You know nothing, Jon Snow, sagde Ygritte (Rose Leslie) til Jon Snow (Kit Harington) i "Game of Thrones". Replikken er efterhånden gået hen og blevet ikonisk, og nu giver de to skuespillere snart hinanden deres "ja". Foto: All Over Press.

Harington og Leslie, der begge er 30, flyttede i januar ind i et hus i East Anglia, der ligger i det østlige England, til knap 15 mio. kr.

Parret har altid været private omkring deres forhold. De begyndte at date i 2012 og holdt deres forhold væk fra offentlighedens søgelys i hele fire år, da de først optrådte sammen på den røde løber for første gang sidste år.

Det var også sidste år, at Kit Harington for første gang satte ord på sit forhold til skuespilkollegaen. I et interview med det italienske modemagasin L'Uomo Vogue, delte han sit yndlingsminde fra "Game of Thrones"-indspilningerne.

- De tre uger, da vi var på Island for at optage anden sæson... Fordi landet er så smukt, det magiske lys, og fordi det var der, jeg forelskede mig, genkalder Kit Harington i interviewet.

- Hvis du er tiltrukket af en person, og vedkommende i fiktionens verden er én, du er forelsket i, så er det nemt at forelske sig, tilføjer Jon Snow-stjernen.

Sponsoreret indhold