Gavflaben vender tilbage: Nu gæster Robbie Williams Danmark
"Let med entertain you" skråler Robbie Williams ud på et af sine til dato største hit. Og underholde er netop, hvad den britiske gavflab skal til næste år, når han gæster Danmark.
Den nystartede og meget omtalte Odense-festival Tinderbox har netop offentliggjort de første fem navne til sommerens festival via tv2fyn. Og her har Tinderbox afsløret, at et af hovednavnene bliver Robbie Williams. Derudover får festivalen også besøg af Calvin Harris, The Cardigans, D-A-D og MØ, som skal spille i Tusindårsskoven ved Odense 26.-28. juni 2015.
LÆS OGSÅ: Robbie Williams er blevet far: Se, hvordan han drillede sin fødende kone
Den britiske popdreng gæstede sidst Danmark i maj 2013, hvor han gav to swing- koncerter i Jyske Bank Boxen i Herning.
Mon ikke han til sommerkoncerten i 2015 vil underholde med sine pophits, som har gjort ham til en af verdens mest populære popsangere. I hvert fald hedder 2015-turnéen "Let Me Entertain You Tour" opkaldt efter hans hit fra 1998.
LÆS OGSÅ: Robbie Williams skabte kaos foran d'Angleterre
Tinderbox-festivalen afvikles den 26.-28. juni 2015. Planen er, at der skal være fire scener, mere end 50 artister og plads til 50.000 gæster.
Billetsalget begynder 1. december, og prisen på en partoutbillet er 1495 kr. ekskl. gebyr.
LÆS OGSÅ: Robbie Williams ønsker sig en søn