Hollywood14 timer siden

Gene Hackmans døtre reagerer på tabet af deres far: - Vi er knuste

Gene Hackmans døtre er i dyb sorg efter tabet af deres elskede far, lyder det i en udtalelse fra familien
Politiet i New Mexico oplyser, at man efterforsker Gene Hackman og hustruens død og betegner begge dødsfald som "mistænkelige"
Politiet i New Mexico oplyser, at man efterforsker Gene Hackman og hustruens død og betegner begge dødsfald som "mistænkelige"
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sidste nyt om dødsfaldene: Fandt først hustruen og kort efter Gene Hackman

Hollywood-ikonet Gene Hackman og hans hustru, Betsy Arakawa, blev onsdag fundet døde i deres hjem i New Mexico, og der er fortsat ikke fundet svar på de mystiske dødsfald.

I kølvandet på den tragiske nyhed om at Oscar-vinderen er gået bort, har hans to døtre, Elizabeth og Leslie, samt hans barnebarn, Annie, delt en udtalelse, hvor de sætter ord på deres store tab.

"Det er med stor sorg, at vi meddeler, at vores far, Gene Hackman, og hans hustru, Betsy, er gået bort," lyder det ifølge Page Six fra familien.

"Han var elsket og beundret af millioner verden over for sin strålende skuespillerkarriere, men for os var han altid bare far og bedstefar."

Gene Hackman og Betsy Arakawa ved ankomsten til Golden Globes i 2003.
Gene Hackman og Betsy Arakawa ved ankomsten til Golden Globes i 2003.
 Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix

"Vi vil savne ham ubeskriveligt og er knuste over tabet."

Fundet under mystiske omstændigheder

Hackman, der blev 95 år, og Arakawa, 64, blev fundet i deres hjem sammen med en af deres hunde, der også var død. To andre hunde blev fundet i live på ejendommen.

Politiet meldte først ud, at der ikke var nogen umiddelbare tegn på en forbrydelse, men efter nærmere undersøgelse fandt de en række mistænkelige elementer i hjemmet. Ifølge ransagningskendelsen var hoveddøren ulåst og stod åben, da betjentene ankom.

Politiet set ude foran Gene Hackmans hjem torsdag den 27. februar 2025.
Politiet set ude foran Gene Hackmans hjem torsdag den 27. februar 2025.
 Foto: Roberto Rosales/AP/Ritzau Scanpix

Derudover fandt de en åben pilleflaske med spredte piller ved hustruens lig, en flyttet varmeblæser, samt en død hund i et skab på badeværelset. Politiet har endnu ikke afklaret, om der var tegn på en gaslækage eller giftige dampe i hjemmet.

Arakawa blev fundet liggende på siden på badeværelsesgulvet, og politiet mistænker, at hun kan være faldet.

En varmeblæser lå tæt på hendes hoved, og der var tegn på begyndende mumificering af hendes hænder og fødder, hvilket kan indikere, at hun har været død i et stykke tid.

Hackman blev fundet i et separat rum nær køkkenet, og hans solbriller lå på gulvet ved siden af ham, hvilket indikerer, at han også er faldet.

Hackman er blandt andet kendt for film som "Bonnie & Clyde" (1967), "Enemy of the State" (1998) og "The Replacements" (2000).
Hackman er blandt andet kendt for film som "Bonnie & Clyde" (1967), "Enemy of the State" (1998) og "The Replacements" (2000).
 Foto: MEGA

Hackmans ene datter, Elizabeth, mener, at kulilteforgiftning kan have forårsaget hendes fars og stedmors død, men politiet har endnu ikke bekræftet denne teori.

Politiet blev tilkaldt af en mand, der angiveligt arbejdede ved indgangen til parrets lukkede boligområde. Han var desuden den, der alarmerede myndighederne, efter at have fundet hoveddøren åben og hjemmet i en bekymrende tilstand.

Et stille liv langt fra rampelyset

Gene Hackman og Betsy Arakawa blev gift i 1991 og levede et tilbagetrukket liv i New Mexico.

Gene Hackman og Jane Fonda til Oscar-uddelingen i 1972.
Gene Hackman og Jane Fonda til Oscar-uddelingen i 1972.
 Foto: MEGA

Hackman, der er kendt for sine legendariske roller i film som "The French Connection" og "Unforgiven", trak sig tilbage fra skuespil i 2004. Han efterlader sig tre børn fra sit første ægteskab med Faye Maltese, som døde i 2017.

Politiet fortsætter deres efterforskning for at fastslå, hvad der præcist skete i hjemmet, og om der var en ekstern faktor involveret i deres dødsfald.

Familien har bedt om respekt for deres privatliv i denne svære tid.

Sponsoreret indhold