Hollywood25. juli 2018

Venner afslører: Gik galt for Demi Lovato for flere uger siden

Venner af den amerikanske sangerinde Demi Lovato, der i går blev indlagt med en formodet heroin-overdosis, fortæller, at de allerede begyndte at blive bekymret for den 25-årige sangerinde for flere uger siden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/demi_lovato_0.jpg
 (Foto: All Over)

25-årige Demi Lovato blev tirsdag morgen fundet dybt bevidstløs i sit hjem i Hollywood efter en formodet heroin-overdosis.

Nu fortæller venner tæt på den unge sangerinde, at de allerede var bekymrede for hendes ve og vel for flere uger siden.

De6t skriver det amerikanske medie TMZ.

Ifølge venner, som mediet har talt med, kom overdosissen ikke bag på dem, da de i de forgange uger har været vidne til, at Demi Lovato var faldet i et misbrug igen.

Vennernes bekymring var vokset gradvist, som ugerne gik – angiveligt havde Demi Lovato også haft et sammenstød med sin afvænningscoach for nylig.

https://imgix.seoghoer.dk/hjemmet_i_west_hollywod.jpg

Demi Lovato blev fundet livløs i sit hjem i West Hollywood tirsdag. Foto: All Over

Demi Lovota har tidligere kæmpet med misbrug, og hun har været på afvænning for både stoffer og alkohol. Hun har blandt andet kæmpet mod et kokain- og Oxycontin-misbrug.

Sangerinden, der står bag hits som ”Solo” og ”Tell Me You Love Me”, blev genoplivet ved hjælp af en såkaldt Narcan-indsprøjtning, som bruges ved overdosis, og flere kilder fortæller til det amerikanske medie, at man formoder, at det var en heroin-overdosis, der nærved kostede Demi Lovoto livet.

https://imgix.seoghoer.dk/demi_lovato_paa_scenen.jpg

Demi Lovato har kæmpet med misbrug ad flere omgange. Foto: All Over

Sangerinden, der har genvundet bevidstheden på hospitalet, har dog ikke ønsket at fortæller, hvilket stof, hun havde taget. Der blev ifølge TMZ ikke fundet stoffer i hendes hjem.

I marts sidste år fortalte Demi Lovato, at hun fejrede seks år som ædru, men i juni udgav hun sangen ”Sober”, hvor hun afslørede, at hun havde lidt et tilbagefald.

Demi Lovatos tante, Kerissa Dunn, valgte tirsdag eftermiddag at dele et tweet, hvori hun skrev, at den 25-årige sangerinde var ”ved bevidsthed og reagerede”. Det er dog sidenhen blevet slettet.

https://imgix.seoghoer.dk/hospital_1.jpg

Demi Lovato er nu indlagt på Cedars-Sinai Medical Center i Beverly Hills. Foto: All Over

En repræsentant for hitsangerens familie har dog bekræftet over for mediet Variety, at Demi Lovato er ved bevidsthed og vågen – og at hendes familie er ved hendes side på hospitalet.

- Hendes familie vil gerne takke alle for kærligheden, bønnerne og støtten, skriver familien i udtalelsen og tilføjer:

- Nogle af informationerne er usande, og de beder indtrængende om privatliv og ingen spekulationer, da hendes helbred er det vigtigste lige nu.

Efter planen skulle hun havde optrådt i Atlantic City, New Jersey torsdag aften. Den koncert er nu aflyst.

Sponsoreret indhold