Glee-stjerne: Derfor døde han
Hollywood er stadig i chok over den 31-årige Glee-stjerne Cory Monteiths tragiske dødsfald.
Lørdag eftermiddag blev skuespilleren fundet livløs på sit hotelværelse i canadiske Vancouver, efter hotelpersonale havde låst sig ind på hans hotelværelse, fordi de undrede sig over, hvorfor han ikke var tjekket ud til tiden.
I går aftes kunne retsmedicinerne i British Columbia så oplyse, at det var en blanding af heroin og alkohol, der tog livet af den populære skuespiller.
Hollywood-chok: "Glee"-stjerne fundet død
Stjernen har tidligere indrømmet, at han har kæmpet med alkohol- og stofmisbrug, siden han var teenager, og så kort tilbage som april tjekkede han ind på en afvænningsklinik.
Corys kæreste Glee-stjernen Lea Michele, 26, havde længe forsøgt få ham væk fra stofferne uden held.
Stjernen nåede at indspille en sidste film, inden han døde. I filmen "McCanick" spiller han narkoman. Filmen blev skudt i september, men er endnu ikke udkommet.
Cory fandt kærligheden med medskuespiller Lea Michele. De to blev kærester i 2012. (Foto: All Over)
Se hvilken stjerne, der døde på samme måde