GRAVID OG FORLOVET
Rygterne om en graviditet har længe svirret omkring modeikonet Nicole Richie. Nu skulle de så langt om længe være blevet bekræftet af venner til de vordende forældre, det skriver TMZ.com.
25-årige Nicole Richie har kendt sin 26-årige kæreste Joel Madden, forsangeren i "Good Charlotte" i godt et halvt år, og nu spreder det nyforelskede par ikke kun de gode nyheder om graviditeten - der er også et bryllup på vej.
Nicole Richie spankulerede i dag rundt på Rodeo Drive i Beverly Hills og flashede sin forlovelsesring. Maven er til gengæld ikke vokset meget på den spinkle pige, selv om hun er mere end tre måneder henne i graviditeten.
Og netop hendes voldsomme undervægt har fået onde tunger til at tale om, hvorvidt hun overhovedet kunne få børn - det kan hun altså.
Andre tunger er ovre i en forklaring på graviditeten, der lyder: hun er kun blevet gravid for at undgå at komme i fængsel.
Nicole Richie har nemlig, som sin "Simple Life"-veninde Paris Hilton, kørt bil i en ordentlig koger. Derfor skal hun i retten om få dage, hvor det vil blive afgjort, om hun er skyldig. Hvis hun findes skyldig, kan hun se frem til mindst fem dage bag tremmer.