Gravid realitystjerne død af overdosis: Hun blev 26 år
Den amerikanske realitystjerne Lyric McHenry er død.
Hun blev kun 26 år gammel. Det skriver DailyMail.
Lyric medvirkede i realityshowet "EJNYC", der kørte i en enkelt sæson tilbage i 2016 på den amerikanske TV-kanal E!.
Lyric McHenry blev fundet død i New York-bydelen Bronx tidligt tirsdag morgen.
Her blev hun fundet i en pyjamasoverdel og trusser. Hun havde ikke bukser på.
Ved hendes side fandt man en pose med kokain, og politiet mistænker, at det er en overdosis, der slog McHenry ihjel.
Ved obduktionen viste det sig samtidig, at hun var cirka halvvejs igennem en graviditet.
Artiklen fortsætter efter billedet af Lyric McHenry
Dødsfaldet skete lige efter, at Lyric havde fejret sin 26 års fødselsdag. Det gjorde hun nemlig mandag aften i New York.
Fødselsdagsfejringen førte McHenry til The Frederick Hotel, Soho Grand Hotel og Dream Hotel i New York, hvor hun fejrede sig selv sammen med familie og venner.
Lyric McHenrys død har fået kondolencerne til at strømme ind fra realitykolleger.
Blandt andet har Dorothy Wang fra "Rich Kids of Beverly Hills" sendt sine kondolencer afsted.
- Hvil i fred, Lyric McHenry. Du var en engel i blandt os, skriver Dorothy.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Udover at have arbejdet foran kameraet, har Lyric McHenry en uddannelse fra det prestigefyldte Stanford University, ligesom hun også arbejdede bag kameraet som produktionsassistent.