Hollywood16. november 2018

Gravide Amy Schumer indlagt

Gravide Amy Schumer så kvæstet af kvalme, at hun må aflyse shows i Texas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amy-schumer-16112018.jpg
 Foto: Mega

Den ellers morsomme og lattermilde komiker Amy Schumer har ikke meget at grine af for tiden.

I oktober afslørede hun, at hun og ægtemanden Chris Fischer venter deres første barn sammen.

Men det lille liv inde i Amy Schumers mave har været årsag til mere fortvivlelse end glæde for den 37-årige komiker indtil nu.

Hun er nemlig blev ramt af så voldsom svangerskabskvalme, at det kan betegnes som en sygdomstilstand.

Dermed deler hun skæbne med hertuginde Kate, der også har haft lange perioder med nærmest invaliderende kvalme under sine tre graviditeter.

Schumer er blevet indlagt på hospitalet og har postet et billede fra hospitalssengen på Instagram.

- Texas, jeg er så ked af det. Jeg havde virkelig set frem til de shows. Jeg bliver nødt til at komme igen en anden gang. Jeg er indlagt på hospitalet. Jeg har det fint. Babyen har det også godt, men enhver der siger, at 2. trimester er bedre end første siger ikke sandheden. Jeg har haft det endnu værre i dette trimester. Jeg har svangerskabskvalme og kaster op i svær grad. Jeg er heldig at være gravid, men det her er noget lort. Jeg er så glad for lægerne og sygeplejerskerne, der passer godt på mig. Igen, Texas - jeg er ked af det og kommer igen, lige så snart, jeg har det bedre, skriver Amy Schumer.

Selv om Amy Schumer har kæmpet med kvalme og opkast har hun ikke lagt sine aktivistiske aktiviteter på hylden.

I forbindelse med Brett Kavanaughs indsættelse som højesteretsdommer var der flere demonstrationer i USA, og Amy Schumer var på gaden i Washington og var én af 300 personer der blev anholdt ved den lejlighed.

Også Schumers veninde, Emily Ratajkowski, blev anholdt ved samme demonstration.

Sponsoreret indhold