Hollywood4 timer siden

Gravide Cassie Ventura afslører kønnet: Vi skal have en....

Den amerikanske sangerinde Cassie Ventura er kommet langt siden de forfærdelige Diddy-dage. Hun venter nemlig sit tredje barn med Alex Fine
Cassie Ventura er gravid for tredje gang.
Cassie Ventura er gravid for tredje gang.
 Foto: Jamel Johnson/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Cassie Ventura er gravid: Venter sit tredje barn med Alex Fine

Den amerikanske sangerinde og model Cassie Ventura kunne i februar afsløre, at hun venter sit tredje barn.

Nu har "Me & U"-stjernen så bekræftet kønnet på den lille sag, som SE og HØR da også gættede rigtigt, da Ventura først løftede sløret for, at baby nummer tre var på vej.

Kønnet på gulvklumpen bekræftes i et opslag på Isntagram, hvor den 38-årige Ventura hylder sin mand, Alex Fine, i forbindelse med hans fødselsdag.

"Der findes ikke ord, der kan beskrive, hvor taknemmelig jeg over, at jeg får lov til at leve det her liv med dig," skriver hun i sit lange opslag.

Cassie Ventura med sine to døtre.
Cassie Ventura med sine to døtre.
 Foto: Instagram

"Den latter og sande glæde, som jeg får lov til at opleve sammen med dig, overgår alle mine drømme."

"Du har passet på mig og mit hjerte som ingen anden. Du er uden tvivl den bedste pige-far, og jeg er SÅ spændt på at se dig nu blive far til VORES SØN!"

Cassie Ventura og Alex Fine har datet siden 2018 og har sammen døtrene Frankie på fem år og Sunny på tre år.

Før hun fandt sammen med Fine, dannede hun par med Sean ”Diddy” Combs, 55, on-off fra 2007 – 2018.

Cassie Ventura og Alex Fine blev gift i 2018 og bliver snart forældre for tredje gang.
Cassie Ventura og Alex Fine blev gift i 2018 og bliver snart forældre for tredje gang.
 Foto: Instagram

Ventura har derfor også været en del af den vanvittige sag mod Diddy, da et sagsanlæg mod R&B-legenden så dagens lys i 2023.

Her kom det frem, at Diddy skulle have beordret hende til at bestille mandlige prostituerede, som hun skulle dyrke sex med, mens han filmede og så på.

Forholdet var ifølge Ventura fyldt med trusler, vold og voldtægt.

Diddy skulle også have presset Cassie til at få en brystforstørrende operation, men da Diddy så resultatet, ville han angiveligt have implantaterne taget ud.

Cassie Ventura med Sean Diddy Combs, der lige nu sidder fængslet i New York og venter på, at den hæsblæsende retssag mod ham starter.
Cassie Ventura med Sean Diddy Combs, der lige nu sidder fængslet i New York og venter på, at den hæsblæsende retssag mod ham starter.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Sidste år offentliggjorde CNN en række optagelser fra et overvågningskamera fra InterContinental Century City Hotel, hvor Mr. Combs overfaldt ekskæresten.

Skandalerapperen undskyldte kort efter, men Cassie Ventura gjorde det meget klart på Instagram, at hans undskyldning mere viste hans ”patetiske desperation”.

Sponsoreret indhold