Hollywood14. november 2014

Gwyneth Paltrow er glad for sine rynker

Skuespillerinden er glad for at være en voksen kvinde og længes ikke efter ungdom og glat hud
42 år og stadig flot. Vi forstår godt, at Gwyneth ikke vil gøre brug af botox
42 år og stadig flot. Vi forstår godt, at Gwyneth ikke vil gøre brug af botox
 Foto: All Over Press



Selv om hun er 42 år gammel, hopper hun nok ikke med på botox-vognen lige foreløbig.

Gwyneth Paltrow er nemlig glad for den måde, hun ser ud på. Også selv om rynkerne begynder at melde sig hos den Oscar-vindende skuespillerinde.

LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrow: Skræmmende tynd

Det skriver Stylist Magazine.

- Jeg kan godt lide mine rynker, og jeg kan godt lide mit eget spejlbillede. Selvfølgelig kan jeg godt engang imellem kan være kritisk omkring nogle ting ved mit udseende, men jeg prøver på ikke at tænke for meget over det, så jeg i stedet kan fokusere på det fantastiske liv, jeg har levet. Og jeg er vild med, at det kan ses i mit ansigt, at jeg har levet et langt liv, siger hun.

LÆS OGSÅ: Therese Glahn: Frygter rynker

Og modsat mange af hendes kolleger i Hollywood har Paltrow ingen planer om at forsøge at se yngre ud, end hun er.

- Jeg ved godt, at det er lidt en kliché, men jeg tror virkelig på, at jeg ældes med ynde. Mange forsøger at bekæmpe det, men jeg accepterer, at jeg nu er en voksen kvinde. Der er intet sjovt ved at være i den der unge alder, hvor man ikke kender sig selv, og hvor man kæmper en kamp for blot at acceptere sig selv, forklarer hun.

Sponsoreret indhold