Viser ringene frem: Gwyneth Paltrow gift
Gwyneth Paltrow, 46, er blevet gift. Det bekræfter hun selv på sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den Oscar-vindende skuespiller er klar over, at et billede siger mere end 1000 ord og har derfor uploadet et billede uden tekst, hvor hun og gemalen Brad Falchuk viser deres vielsesringe frem.
Fredag gik der rygter om, at Gwyneth Paltrow lørdag ville blive gift med Brad Falchuk, som hun har dannet par med siden 2014 - og det viste sig, at der var hold i rygterne.
Prominente gæster som Cameron Diaz, Robert Downey Jr. og Steven Spielberg blev alle set ankomme i bil til Gwyneth Paltrows hus i Hamptons, New York, hvor den private ceremoni skulle stå.
Se Gwyneths enorme forlovelsesring
Gwyneth Paltrow har før været gift i 10 år med Coldplay-sangeren Chris Martin, men ifølge det amerikanske ugeblad People, er det Gwyneths første bryllup, da hun stak af og blev gift med sin første mand.
People kan også fortælle, at Gwyneth Paltrow trak meget på sin veninde og kollega Cameron Diaz, da den store dage skulle planlægges.
- Cameron formåede at holde et privat bryllup, selvom medierne fandt ud af det noget tid før. Gwyneth ønskede den samme form for privatliv, afslører en kilde over for People.
Her er Gwyneth Paltrows favorit-sexlegetøj
Gwyneth Paltrow og Brad Falchuk viste sig for første gang sammen i 2015 og blev forlovet i efteråret 2017.
Den Oscar-vindende skuespiller bekræftede dog først forlovelsen i starten af det nye år.
Hun annoncerede sin forlovelse på forsiden af sit eget livsstilsmagasin Goop.
- Personligt, midt i livet, har jeg prøvet at acceptere, hvor kompleks kærlighed kan være. Jeg har besluttet mig for at give det endnu en chance, ikke kun fordi jeg tror, at jeg har fundet manden, som jeg skal være sammen, men fordi jeg har accepteret de sjælesøgende, mønsterbrydende muligheder, der er blevet gjort mulige af intimitet, fortalte Gwyneth i magasinet.
- For første gang føler jeg, at jeg er i et voksent forhold, der nogle gange er ubehageligt, fordi han kræver et vist niveau af intimitet og kommunikation, noget jeg ikke har prøvet før. Det der kom op de første par år i vores forhold var, hvor dårlig jeg var til de ting, fortalte Gwyneth også.