Gwyneth Paltrow viser ny kæreste frem
Det har længe været rygtet, men lørdag viste skuespillerinden Gwyneth Paltrow sig for første gang offentligt med sin nye kærlighed til en privat fest i Santa Monica i Californien.
Til en 50-års fødselsdagsfest for skuespilleren Robert Downey Jr. troppede 42-årige Gwyneth Paltrow op med den 44-årige tv-instruktør og producer Brad Falchuk, der blandt andet står bag tv-serierne Glee og American Horror Story. Det skriver Daily Mail.
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrow vil smadre pornobutik
Den Oscar-vindende skuespillerinde, som optrådte i Glee i 2010, har været kædet sammen med Brad Falchuk siden sidste sommer, hvor de to blev set holde ferie sammen i Utah, men indtil i weekenden er det altså lykkedes de to turtelduer at holde romancen udenfor offentlighedens søgelys.
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrow fortæller om sine erobringer
Til lørdagens fest fremviste parret så endelig deres forhold overfor medierne og en række af Hollywoods største stjerner, som Jennifer Aniston og hendes forlovede, Justin Theroux, Jason Bateman og Orlando Bloom, der alle var med til at fejre Robert Downey Jr.
Festen blev holdt privat, og billeder af det nye par er derfor ikke offentliggjort. Men det betyder ikke, at vi ikke kan smugkigge på den lækre mand, som Gwyneth Paltrow denne gang har scoret:
Brad Falchuk til en premiere i Los Angeles (Foto: All Over Press)
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrow: Stolt af skilsmissen
Den 42-årige skuespillerinde har tidligere dannet par med Coldplay-forsangeren Chris Martin, og så sent som i sidste uge løb rygterne igen om de to, da de var på ferie sammen i Mexico med deres to børn. Begge parter har dog været ude og afkræfte rygterne.
Brad Falchuk har også to børn fra et tidligere ægteskab.