Gwyneth Paltrows sundhedstips: Sex, grin og motion
Selv om hun er i starten af 40'erne og har født to børn, føler skuespillerinden Gwyneth Paltrow sig mere skarp, smækker og sprød end nogensinde før.
Derfor afslører hun i den kommende udgave af motionsmagasinet Women's Health, hvordan hun holder sin 42-årige krop så toptrimmet.
- Min madfilosofi er, at intet skal udelukkes. Jeg tror ikke på, at man skal forbyde noget mad, siger den Oscar-vindende skuespillerinde og joker:
- Hvis mine børn vil have en Shirley Temple-drink med et radioaktivt kirsebær i, så kan de bare gøre det, lyder det fra Paltrow, der har 11-årige Apple og niårige Moses med eksmanden Chris Martin fra Coldplay.
[node:aller-related-content]
Den 42-årige skuespillerinde har helt faste rutiner for at opretholde sin sundhed, og derfor starter hun sine morgener med en stærk kop nærmest livsnødvendig mokka, røber hun.
- Mig uden kaffe er ikke godt. Derefter får jeg en smoothie efter træning, og til frokost får jeg normalt en stor salat med grillet kylling, siger skuespillerinden og fortsætter dagsdiæten:
- De fleste aftener spiser jeg med børnene, og vi får stegt kylling, broccoli, pasta eller kartofler, forklarer den Golden Globe- og Emmy-vindende "Iron Man"-stjerne, der nyder at få pulsen op.
- Jeg tror på, at man skal dyrke motion, sex, grine og bare være sig selv, lyder rådene fra Paltrow, der i dag danner par med produceren Brad Falchuk efter sidste år skilsmisse fra Chris Martin efter 12-års ægteskab.
- Jeg danser og dyrker konditionstræning en time hver morgen inden arbejde, og jeg har det bedre i en badedragt nu end for 20 år siden, siger Paltrow, der ved siden af skuespillerjobbet også har den til tider udskældte sundhedsside goop.com.
- Den er ikke hippieagtig. Goop er blevet et synonym for detox, fordi vi er interesseret i forskellige måder at være sund på. Den beskæftiger sig bare med virkeligheden, fordi vi lever i en ekstrem forurenet verden, mener Paltrow.