Hollywood9. juli 2018

Se billederne: Haileys forlovelsesring er gigantisk

Justin Bieber må have haft den store pengepung fremme for at købe forlovelsesringen til Hailey Baldwin
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9745361c.jpg
 Foto: All Over Press

Det kan ikke været gået særligt mange menneskers næse forbi, at Justin Bieber og Hailey Baldwin i weekenden blev forlovet, efter at Justin havde været på knæ for den unge model.

Nu er der så dukket billeder op af forlovelsesringen, og vi må bare sige, at den er gigantisk.

Justin og Hailey er lige nu på ferie på Bahamas, og det er der, at billeder af hendes forlovelsesring er blevet taget.

Artiklen fortsætter efter billederne

Forlovelsen mellem Bieber og Baldwin skulle være foregået på en restaurant, hvor flere gæster var i gang med at lære at danse salsa, da Justins security bad gæsterne om at lægge deres telefoner væk, da der var noget specielt, der skulle til at ske. Efterfølgende skulle Bieber altså have været på knæ for Hailey, der sagde ja til frieriet. Justin Biebers far Jeremy lagde søndag et kryptisk billede på Instagram. Her skrev han: - Stolt er en underdrivelse. Spændt på det næste kapitel. Også Hailey Baldwins far har valgt at kommentere forlovelsen på Twitter. Først skrev han 'velsignet' efterfulgt af et bibelcitat. Artiklen fortsætter efter tweetet

Justin Bieber, 24, og modellen Hailey Baldwin, 21, datede tilbage i februar 2015 til april 2016, og i starten af juni begyndte de endnu en gang at flette fingre.

Den 24-årige popprins gjorde det i foråret forbi med on/off-kæresten Selena Gomez, mens Hailey Baldwin sidst blev kædet sammen med charmesangeren Shawn Mendes.

Dog var Shawn Mendes adskillige gange ude og slå fast, at han ikke dannede par med den 21-årige model.

Hailey Baldwin har tidligere været ude at fortælle, at det ikke er nemt at date en superstjerne som Justin Bieber.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortalte Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er sammen med og intet andet, tilføjede modellen dengang.

Se flere billeder af Bieber og Baldwin i galleriet herunder

Justin Bieber og Hailey Baldwin sammen i Miami - juni 2018

Sponsoreret indhold