Hollywood26. august 2014

Han bliver den dyreste Premier League-spiller

Får en bagatel af 2,8 millioner om ugen
Af af
Angel Di Maria bliver den dyreste spiller i Premier League.
Angel Di Maria bliver den dyreste spiller i Premier League.
 Foto: All Over Press



Den argentinske Real Madrid-spiller, Angel di Maria, landede mandag aften i Manchester og blev vist rundt på Manchester Uniteds træningsanlæg. Og i dag er han vendt tilbage for at fuldende skiftet fra Real Madrid til Manchester United, skriver flere britiske medier.

Salgsprisen varierer, alt efter hvilket medie man klikker ind på.

Men med en salgspris på omkring de 60 millioner pund (562 millioner danske kroner) vil han blive den dyreste spiller i Premier League, hvor han overgår den hidtidige største handel - Fernando Torres' skifte til Chelsea for 50 millioner pund i 2011.

Di Maria skal igennem diverse lægetjek inden han kan skrive under på en kontrakt, og det begyndte tidligt tirsdag morgen.

Med en ugeløn der er estimeret til 2,8 millioner kroner og 47 millioner kroner i bonusordninger og for blot at skrive kontrakten under, kommer Di Maria ikke til at mangle noget.

Den 26-årige midtbanespiller vil få nummer 7 på ryggen af spilletrøjen, der angiveligt allerede ligger klar med hans navn på, så den kan foreviges af fotograferne.

Det er en sagnomspunden trøje, der har været båret af store navne som George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Christiano Ronaldo, så der bliver noget at leve op til for Di Maria.

Ander Herrera, Luke Shaw og Marcos Rojo er allerede skiftet til Old Trafford, og manager Louis van Gaal er angiveligt også lun på, at bringe Juventus' Arturo Vidal til klubben.

Di Maria har været en vigtig brik i Real Madrids seneste succeser og blev udråbt som kampens bedste spiller, da Real Madrid vandt Champions League-finalen over Atletico Madrid.

Han scorede et enkelt mål ved dette prs VM i Brasilien, hvor Argentina nåede finalen mod Tyskland.

Sponsoreret indhold