Hollywood10. juli 2014

Han græd og knugede sin pokal, men så gjorde han dette…

Se billedet - den brasilianske fan roses for sit overskud efter VM-kollapset
Af af
Denne fan blev et af symbolerne på Brasiliens historiske nederlag
Denne fan blev et af symbolerne på Brasiliens historiske nederlag
 Foto: Instagram



Mens de tyske foldboldtropper leverede mål på mål i semifinalen mod Brasilien, dukkede der løbende billeder op af fortvivlede og forgrædte brasilianske fans på The Mineirao Stadium i Belo Horizonto.

Særligt et billede har brændt sig fast på nethinden hos de fleste: Billedet af tydelig trist brasiliansk fan, der knuger en kopi af den VM-pokal, han så inderligt havde håbet, at Brasilien ville vinde.

Men efter syv klasse-scoringer fra de tyske kamptropper - og én enkelt trøstemål sendt ind af den brasilianske dribler Oscar i overtiden - var det brasilianske mareridt forbi - og alt håb om VM slukket.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Brasilien i chok efter historisk nederlag

LÆS OGSÅ: Dumt: Denne video med Neymar kostede hende jobbet

LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Han gættede RIGTIGT - se, hvad han vandt

Flere fans havde forladt The Mineirao Stadium i Belo Horizonto, længe før den mexicanske dommer fløjtede kampen af og dermed skånede brasilianerne for endnu flere ydmygelser, men den brasilianske fan med pokalen blev på stadium, hvor han gjorde noget, der lige nu går verden rundt:

Han gav pokalen videre til en tysk fan med ordene:

- Tag denne med til finalen. Som du kan se, er det ikke let for mig, men I har fortjent den, tillykke, udtalte den triste, men meget overskudsagtige fan ifølge Huffington Post.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/2c629ff26d9349e0a9275dd1a4f965e1.jpg



Før mareridtet begyndte var smilet og glæden ikke til at tage fejl af, men efter Tysklands 7-1 sejr forsvandt glæden hos den brasilianske fan (Foto: Instagram)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7407ea0e278143009d25c13bdf758ce8.jpg



Kæmpe overskud! Den brasilianske fan fandt mod og styrke til at sende pokalen videre til en tysk fan efter den historiske kamp på The Mineirao Stadium i Belo Horizonto (Foto: Instagram).


Brasilien havde ellers været kandidat til at komme rigtig langt, men katastroferne regnede ned over værtslandet - første gang da den altoverskyggende stjernespiller Neymar måtte forlade VM med en alvorlig rygskade - og tirsdag aften blev katastrofen så endegyldig, da Brasilien led det største nederlag nogensinde i en semifinale.

Fodboldeksperter fra både Brasilien og i resten af verden var også i chok over den enorme lussing til Samba-landet - og Twitter svømmede over med kommentarer oven på det gigantiske nederlag:

- Det bliver svært at komme ovenpå efter det her. Nogle spillere vil stoppe på landsholdet nu. Det vil være forkert at kritisere spillerne. Tyskland lærte os, hvordan man spiller fodbold. Det skal vi tage ved lære af, skrev Juninho, den tidligere brasilianske landsholdsspiller og frisparksekspert, på Twitter.

Gary Lineker, den tidligere engelske landsholdsangriber, skrev, at det "er den mest ekstraordinære, lamslående og chokerende kamp, jeg har været vidne til i det næsten halve århundrede, jeg har set fodbold", mens den nuværende engelske spiller Rio Ferdinand skrev følgende på Twitter:

- Jeg er bange for, at nogle af de brasilianske spillere aldrig kommer sig over dette, skriver Rio Ferdinand på twitter.

Sponsoreret indhold