Årtiers mysterium løst! Han spillede Ugly Naked Guy i ’Venner’
Elsker du ’Venner’, og kan du mere eller mindre huske alle afsnit af den populære serie?
Ja, så husker du nok også alle de gange, hvor de seks venner udbrød ”There’s Ugly Naked Guy!”, når deres mystiske – og altid nøgne – nabo dukkede op.
Længe har det dog været en gåde, hvem der spillede rollen som den mærkelige nabo.
Men nu har det amerikanske medie Huffington Post – efter en årelang granskning – endelig fundet frem til hans identitet.
Længe har man nemlig fejlagtig troet, at rollen blev spillet af Michael Hagerty, der også spillede rollen som viceværten Mr. Treeger.
Men det var faktisk slet ikke Michael Hagerty, der kunne prale af at have rollen som Ugly Naked Guy.
Det var i stedet en skuespiller ved navn Jon Haugen. Og sådan her ser han ud (med tøj på vel at mærke...)
- Der findes kun én Ugly Naked Guy, og det er mig, fortæller Jon Haugen til Huffington Post. Foto: Huffington Post
Ugly Naked Guy blev ofte kun nævnt i serien – han optrådte sjældent.
Faktisk medvirkede han kun fysisk to gange.
Første gang i sæson 3-afsnittet ’The One With The Giant Poking Device’ og én gang i sæson 5-afsnittet ’The One Where Everybody Finds Out’.
Men ofte kunne man høre de seks venner snakke om fyren, som boede i lejligheden direkte over for Rachel og Monica.
Ugly Naked Guy forlod (desværre) serien i femte sæson – de fleste husker nok afsnittet, hvor de seks venner opdagede, at Ugly Naked Guy var i gang med at pakke sine ting ned i kasser (… og Ross udbrød ”Ironically, many of his boxes appear to be labeled clothes”).
Det legendariske afsnit, hvor Ross forsøger at blive venner med Ugly Naked Guy (ved at spise mini-muffins), så Ross ender med at overtage hans lejlighed. Foto: YouTube
Afsnittet sluttede som bekendt med, at Ross febrilsk forsøgte at overtage Ugly Naked Guys lejlighed – ved at spise mini-muffins sammen med ham.
Og nu er mysteriet om hans identitet altså langt om længe blevet afsløret.
Se billeder af skuespillerne fra 'Venner' i galleriet herunder: