”Harry Potter”-forfatter afslører: Kommer der en niende bog?
Det er nok gået de færrestes næser forbi, at den ottende bog om Harry Potter udkom i nat dansk tid.
Faktisk er den nye bog ”Harry Potter og Det Forbandede Barn” allerede et stort hit hos de danske boghandlere, og flere melder om hundredvis af forudbestilte Harry Potter-bøger.
Men hvis fans havde håbet på en ny og niende bog i serien om troldmandslærlingen, bliver de formentlig slemt skuffet.
For selv om forfatter J K Rowling tidligere har luftet ideen med flere bøger i serien, fortæller hun nu, at eventyret efter alt at dømme slutter ved ottende bog.
Harry Potter-skuespiller bliver cage fighter!
- Han begiver sig ud på en meget stor rejse gennem disse to år, så ja… jeg tror, vi slutter her, udtalte forfatteren J K Rowling ifølge det britiske medie Metro, da hun ankom til en gallapremiere på et teaterstykke om troldmandslærlingen.
- Dette er jo næste generation. Jeg glæder mig til at se det blive bragt til live, men ja… det er slut med Harry nu, fortalte forfatteren videre.
I den nye bog følger vi Harry, der nu er blevet voksen og arbejder i Ministeriet for Magi. Han har nok at gøre med at jonglere både arbejde, kone og ikke mindst tre børn i skolealderen.
Hovedpersonen er Harrys yngste søn, Albus, der kæmper med familiens tunge arv.
Du kan vinde den nye bog i konkurrencen herunder.