Hollywood25. november 2013

Harry Potter-stjerne om døden

Daniel Radcliffe ønsker at dø på filmset
https://imgix.seoghoer.dk/media/37ece185c453431a8ff3060c4756b15c.jpg
 Foto: All Over



Den 24-årige skuespiller Daniel Radcliffe har, siden han var en lille dreng, gerne ville spille skuespil og stå på en scene. Og allerede som ung teenager fik han hovedrollen i en tv-serie på BBC.

I år 2000 - da han kun var 11 år gammel - gik han til audition og scorede hovedrollen i filmatiseringen af de berømte Harry Potter-bøger. Den første film blev en stor succes og senere har han kunne kalde sig en af de rigeste teenagere i Storbritannien.
Derefter gik det stærkt for den engelske skuespiller. Han har medvirket i alle otte Harry Potter-film og han har også spillet med i adskillige tv-serier og teaterstykker.

Harry Potter: Kæreste med Hermione

Og Daniel Radcliffe lever og ånder for skuespil. Faktisk mener han, at det ville være umuligt for ham at ligge det bag sig.
Han er endda så glad for at spille skuespil, at han ønsker at dø på et filmset, skriver Female First.
- At spille skuespil er så sjovt, og jeg elsker det for højt til at kunne holde op. Det er det, jeg laver, og skuespil er det, jeg er vokset op med, fortæller han.

- Folk tror, at hvis man er vokset op på et filmset, så er man sikkert meget træt af det og derfor ønsker at lave noget andet.
- Men faktisk har jeg aldrig kendt til andet end at være på et filmset og jeg elsker dem. For mig er det et rart sted at være, og jeg håber, at jeg dør på et, siger han og tilføjer:
- Selvfølgelig helst først om mange år.

Efter Harry Potter filmene, har Daniel medvirket i film såsom "Kill Your Darlings", "The Woman in Black" og så har han netop indspillet filmen "Frankenstein".

Han har også spillet med i forskellige teaterstykker rundt omkring i verden.

Se hvor meget Harry Potter tjente den første aften



Sponsoreret indhold