Frygt for overdosis: Heather Locklear anholdt og indlagt igen
Der er tilsyneladende ingen nedre grænse for den 56-årige skuespillerinde Heather Locklears tur mod bunden.
Den tidligere Dollars- og Melrose Place-stjerne har efterhånden klippekort til både det lokale arresthus, det lokale hospital og den lokale alkoholafvænings-klinik.
Søndag aften blev Heather Locklear tilbageholdt og anholdt af politiet og senere sigtet for vold mod både politifolk og ambulancefolk på sin pragtejendom i Thousand Oaks i Californien.
Det skete, efter at bekymrede familiemedlemmer havde tilkaldt politiet, fordi Heather Locklear, der få dage før var blevet udskrevet efter en tvangsindlæggelse, virkede voldsomt påvirket af ukendte stimulanser.
Heather Locklear er alkoholiker og har på grund af angst et større batteri af forskellige beroligende medikamenter i sit hus, så bekymringen hos hendes familiemedlemmer var velbegrundet.
Da politiet ankom kort efter klokken 23 søndag aften var Locklear i et voldsomt skænderi grænsende til håndgemæng med de øvrige tilstedeværende.
Politiet gik imellem de stridende parter, og så slog Locklear betjenten, der gik imellem.
Politifolkene alarmerede en ambulance, så ambulancefolkene kunne vurdere, hvor påvirket Locklear var af den cocktail og piller, hun angiveligt havde taget.
Og den falmende stjernes bersærkergang fortsatte, da ambulancefolkene ville placere hende på en båre for at køre hende til tjek på hospitalet.
Her sparkede hun den ene ambulanceredder i brystkassen, og selv om hverken politi- eller ambulancefolk kom noget til, blev Locklear formelt anholdt sigtet for vold mod begge parter.
Da hun var blevet tjekket på hospitalet, blev hun indsat i arresten, som hun mandag morgen klokken 09.10 kunne forlade efter at have betalt 130.000 kroner i kaution.
Locklear skal den 23. august i retten, hvor hun skal forklare sig om volden mod politi- og ambulancefolkene.
Heather Locklears eks: - Jeg be'r for Heather
Heather Locklear truede med at skyde sig selv
Det er kun få uger siden hun lod sig udskrive efter næsten to måneders ophold på en afvænningsklinik, og det var tilsyneladende for tidligt.
Locklears 20-årige datter, som hun har sammen med eksmanden Richie Sambora, havde håbet, at hun kunne få sin mor til at forblive indlagt endnu længere tid for at få hjælp til at komme helt på fode, men det lykkedes ikke.
- Heather nægter at være indlagt i månedsvis. Hun stopper med at drikke i en kort periode, men så falder hun i igen. Det er en meget trist situation, siger en kilde til US Weekly.
Efter den voldsomme hændelse søndag har det lokale brandvæsen, "The Ventura Fire Department" officielt erklæret Locklears stjernedyre villa i Thousand Oaks for en 'sikkerhedsrisiko'. Det skyldes tidligere voldsomme hændelser på ejemdommen, og at Locklear, der har indregistreret et håndvåben i sit navn, tidligere har truet med at skyde politifolk.
Truslerne mod politiet fandt sted sidst i februar i år i pragthjemmet i Thousand Oaks.
Heather Locklear og hendes kæreste, Chris Heisser, var blevet uvenner, og det ene ord tog det andet, og den tidligere stjerne tændte af og slog kæresten, så han efterfølgende havde tydelige mærker efter hustruvolden.