Hollywood15. september 2017
Heather Locklear i bilulykke
Melrose Place-stjernen, Heather Locklear, bankede ind i autoværn i sin Porsche
Af Piet Baunø
![https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heather-locklear-15092017.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heather-locklear-15092017.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Foto: All Over
'Melrose Place'-stjernen, Heather Locklear, har været involveret i en trafikulykke, rapporterer kendis-sitet, TMZ. Ulykken, der var en soloulykke, skete torsdag aften i Thousand Oaks uden for Los Angeles. Af uvisse årsager kørte Heather Locklear ind i autoværnet med sin hurtige Porsche. Den 55-årige skuespillerinde er blevet kørt til hospitalet for behandling af mindre skader.
Heather Locklear: Superstjerne i 80'erne og 90'erne
Ifølge politiets oplysninger var der hverken alkohol eller stoffer involveret i ulykken.![https://imgix.seoghoer.dk/dollars.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/dollars.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Heather Locklear (bagerst på billedet) medvirkede også i 1980'er-serien, 'Dollars'. (Foto: All Over Press)
Heather Locklear blev verdensberømt for sine roller i TV-serierne 'Dollars' og 'Melrose Place'. De senere år har hun dog mest været i spalterne på grund af alkohol- og pillemisbrug og regulære psykiske sammenbrud. I januar i år blev hun indlagt til afvænning. Ifølge Radar Online oplevede Heather Locklear et psykisk sammenbrud i juleferien 2016 og røg derpå ud i misbrug af alkohol og beroligende piller, der endte med indlæggelsen på afvænningsklinik i januar. I 2008 blev Heather Locklear anholdt i trafikken. Hun kørte hasarderet og blev standset af politiet, der konstaterede, at hun virkede uklar og var påvirket af stærk medicin.![https://imgix.seoghoer.dk/locklear-artikel.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/locklear-artikel.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Heather Locklears 'forbryderfoto' fra anholdelsen i 2008. (Foto: All Over Press)
Efter anholdelsen i 2008 var Heather Locklear også på afvænning. Det var Heathers daværende kæreste Jack Wager, som hun mødte under indspilningerne af Melrose Place i 1990'erne, der fik hende indlagt. Nogle mener han rent faktisk reddede hendes liv ved at køre hende på afvænningsklinikken. - Jack samlede hende bogstavelig talt op og kørte hende i smug til afvænningsklinikken i Arizona. Hun havde været død, hvis han ikke havde handlet, da han gjorde det, sagde en kilde dengang til National Enquirer.