Hollywood12. april 2017

Babylykke: Heidi og Spencer venter barn

"The Hills"-stjernerne har netop offentliggjort, at de skal være forældre for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08380146.jpg
 Foto: All Over

Heidi Montag og Spencer Pratt venter deres første barn sammen.

Det afslører de på forsiden af det amerikanske ugeblad US Weekly.

- Heidi har gerne villet have et barn, siden den dag, jeg mødte hende, fortæller Pratt til ugebladet.

Faktisk havde Heidi gerne set, at babyen var kommet noget tidligere.

- Jeg har villet have en baby i tre år, men Spencer var lidt tilbageholdende. Men så tog en ting den anden, og vi havde arbejdsopgaver, som fx "Celebrity Big Brother" i England, som jeg ikke havde lyst til at være gravid under, fortæller Heidi til ugebladet.

Heidi og Spencer har efterhånden været sammen i ti år. Deres forhold startede under optagelserne til sæson fire af "The Hills". Året efter, i 2009, blev parret gift ved en ceremoni i Pasadena i Californien.

Parret er ikke de eneste "The Hills"-stjerner, der venter barn lige nu. Også Whitney Port og Lauren Conrad venter barn i 2017.

Du kan se billeder af alle "The Hills"-stjernerne i galleriet herunder

The Hills stjernene

Sponsoreret indhold