Helt ny "13 Reasons Why"-trailer giver os myrekryb
I næste uge, får vi endelig lov til at se anden sæson af "13 Reasons Why", men allerede nu formår Netflix at bygge spændingen op.
Nu har de offentliggjort endnu en trailer, og vi må bare sige, at den giver os myrekryb.
Her kommer vi nemlig endnu tættere på en forklaring af de polaroidbilleder, som den første trailer til sæson to viste.
Traileren byder blandt andet på flere afsløringer om historien i den nye sæson.
Man kan fx se, at Hannahs mor, Olivia Baker, fortsat kæmper for sin datters eftermæle.
- Der er intet tilbage, der er værd at få, lige bortset fra retfærdighed for min datter, siger Olivia i traileren.
En anden ting, man kan se, er, at Bryce tilsyneladende må stå til ansvar for sine handlinger. Han finder nemlig sit skab på skolen overtegnet med ordet "voldtægtsmand".
Du kan se den nye trailer herunder
Artiklen fortsætter efter traileren
Det er allerede blevet afsløret, at sæson to kommer til at fokusere på Hannah Bakers selvmord. Desuden har producerne også afsløret, at sæson to kommer til at kredse om det seksuelle overgreb begået mod Jessica Davis af Bryce Walker (spillet af Justin Prentice).
Desuden har Netflix, der altså står bag serien, tidligere løftet sløret for seks vigtige punkter omkring næste sæson.
1. Vi kommer til at se Hannah Bakers historie fra andre personers perspektiv. I sæson et så vi stort set kun historien fra Hannahs og Clays perspektiv.
2. Jessicas Davis historie fortsætter. Vi kommer til at se hende prøve at vende tilbage til et normalt liv efter det seksuelle overgreb.
3. Der vil være en fortæller, og det er IKKE Hannah Baker.
4. Der kommer ikke til at være flere bånd, men altså i stedet polaroid-billeder.
5. Sæson to vil undersøge, hvordan vi opdrager drenge fra at være drenge til at være mænd, og hvordan vi behandler piger og kvinder i vores samfund.
6. Bryce Walker kommer til at stå til ansvar for sine handlinger.
Tweetet, hvor de afslørede dele handlingen i den nye sæson, kom for præcis et år siden. Artiklen fortsætter efter tweetet