Hollywood29. marts 2025

Helt sindssygt: Lauren Sánchez’ kaffekop koster svimlende 40.000 kroner

Lauren Sánchez’ kaffekop koster 40.000 kroner – men så kan den til gengæld ikke holde kaffen varm
Lauren Sánchez danner par med en af verdens rigeste mænd.
Lauren Sánchez danner par med en af verdens rigeste mænd.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Lauren Sanchez fik flere til at måbe under Donald Trump-indsættelse: Flashede bh'en

Hvis du troede, at en dyr kaffe var en flat white til 65 kr. med havremælk og glutenfrit bananbrød on the side, så har Lauren Sánchez lige flyttet barren.

Forlovet med en af verdens rigeste mænd, Amazon-bossen Jeff Bezos, og nu også ejer af en kaffekop til den nette sum af 5.750 dollars – cirka 40.000 danske kroner. Jep. For. En. Kop.

Men det er jo selvfølgelig ikke bare en kop. Det er en Bottega Veneta-kop, og det ændrer naturligvis alt.

For hvem vil ikke gerne bære rundt på en kop kaffe lavet i eksklusivt italiensk læder, som hverken kan tåle kaffe, regn eller livet i en normal menneskehånd?

Lauren Sánchez blev spottet, da hun forlod et møde i Studio City blot få dage efter nyheden om, at hun skal ud i rummet om kun to uger.
Lauren Sánchez blev spottet, da hun forlod et møde i Studio City blot få dage efter nyheden om, at hun skal ud i rummet om kun to uger.
 Foto: Gide/Backgrid/Ritzau Scanpix
Sådan ser tasken ud.
Sådan ser tasken ud.
 Foto: Balenciaga

Koppen ligner en helt almindelig to-go-kaffekop - dog med en ganske afgørende forskel. Denne kop er designet til at blive beundret, ikke brugt. Tænk Hermès møder Starbucks - og så bare uden nogen form for kaffefunktionalitet.

Lauren blev set med vidunderet, der på Balenciagas hjemmeside kaldes for "9 AM Clutch", under armen i Los Angeles, og internettet tabte – forståeligt – både kæbe og kaffekop.

"Er det en kop? Er det en taske? Er det et stykke moderne kunst? Nej, det er bare rigmandslir," skriver en X-bruger.

"Hvis jeg havde Bezos-penge, ville jeg også drikke min kaffe af en skamridt læderkop," skriver en anden.

Lauren Sanchez og Jeff Bezos skal giftes senere på året.
Lauren Sanchez og Jeff Bezos skal giftes senere på året.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Og ja, det er selvfølgelig nemt at gøre grin, når man selv skyller kaffen ned af fra et krus med teksten "But first coffee...".

Siden hun blev Jeff Bezos’ udkårne, har Lauren udviklet sig fra tv-vært til decideret modeikon med hang til det absurde eksklusive.

Så eksklusivt, at de amerikanse medier i disse dage kalder det kommende Bezos-Sanchez-bryllup for en "nærmest royal begivenhed".

Parret forventes at slå pjalterne sammen i Venedig til sommer.

Sponsoreret indhold