Hollywood12. april 2018

Her er ALT vi ved om utroskabsskandalen

Tristan Thompsons utroskabsskandale udvikler sig hele tiden, her kan du få et hurtigt overblik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.23477454.jpg
 Foto: All Over Press

Det var en bombe af dimensioner, der i går sprang, da det kom frem, at Tristan Thompson har været højgravide Khloé Kardashian utro.

Siden har historien nærmest udviklet sig time for time.

SE og HØR giver dig her et overblik over, hvad man indtil videre ved om utroskabsskandalen.

Historien startede sent tirsdag aften, da DailyMail kunne vise video, der viste, at Tristan Thompson, der kyssede med en anden kvinde en Khloé Kardashian på en natklub i New York.

Til at starte med, var der teorier om, at det var en kvinde, der på Instagram kaldte sig "Ms.Stephaniee_". Det har senere hen vist sig, at kvinden på videoerne hedder Lani Blair.

Lani Blair er Instagram-model med mere end 300.000 følgere på det sociale medie.

På videoen kan man se, at Tristan Thompson og Lani Blair har en hyggelig stund på natklubben PH.D Lounge i New York.

Skandalen med Lani Blair udviklede sig, da der senere i går dukkede video op, hvor man kunne se Tristan Thompson og Lani Blair, der går ind på et hotel i New York om aftenen den 7. april, og først kommer ud igen næste morgen den 8. april.

Artiklen fortsætter efter videoen

Der har sidenhen også været forlydender om, at der skulle forefindes et sextape, hvor Tristan Thompsons udenomsægteskabelige eskapader skulle kunne ses. Disse oplysninger endnu ikke endeligt bekræftet.

Det var TMZ, der først kunne fortælle, at der skulle eksistere et sextape.

Utroskab fanget på video i oktober

I går dukkede der også en video op på TMZ, hvor man kunne se Tristan Thompson, der hygger sig med to kvinder på en natklub i Washington D.C.

Optagelserne er fra oktober, hvor Khloé er omkring tre måneder henne. I videoen ser man Tristan på en natklub, hvor han kysser med en unavngiven kvinde. Efterfølgende begraver han sit ansigt i en anden kvindes bryster. Videoen er optaget af overvågningskameraerne på en natklub i Washington D.C. i oktober. Tristan var i byen, fordi hans hold, Cleveland Cavaliers, skulle spille mod Washington Wizards.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hverken Tristan Thompson eller Khloé Kardashian har indtil videre kommenteret utroskabshistorien.

Tristan Thompson spillede i går aftes kamp på hjemmebanen i Cleveland. Under kampen blev der flere gange råbt ad Tristan fra publikumsrækkerne, ligesom flere blandt publikum havde skilte, der støttede Khloé, det skriver US Weekly.

Ifølge flere medier, så vil Khloé allerhelst bare hjem til Los Angeles. Det er dog ikke muligt, da hun pt. er højgravid.

- Det er for langt hende i graviditeten til, at Khloé kan flyve tilbage til L.A. nu, fortæller en kilde til Us Weekly. - Selv med et privatfly og en læge ombord, lyder konklusionen.

Familie og venner er knust

Ifølge E!Online så er både familie og venner i chok over nyheden om Tristans utroskab.

Ingen i familien vidste angiveligt noget før tirsdag, da historien breakede. Der er heller ikke nogen i Khloés nærmeste familie, der har udtalt sig i sagen indtil videre.

Flere amerikanske medier kan fortælle, at Kris Jenner allerede er i Cleveland sammen med Khloé. Angiveligt skulle Kim Kardashian også være på vej for at være ved Khloés side.

Andre familiemedlemmer skulle være på vej til Ohio, hvor de vil ankomme i løbet af torsdag og fredag.

Indtil videre er den eneste, der har udtalt sig i sagen Khloés veninde Khadijah Haqq, det skriver Cosmopolitan.

I går lagde hun et billede på Instagram med teksten: "Det bedste en far kan gøre for sine børn, er at elske deres mor".

Artiklen fortsætter efter billedet

Kan stressen skade baby?

Flere amerikanske medier, heriblandt US Weekly, er allerede begyndt at spekulere i, hvorvidt situationen kan skade Khloés ufødte barn.

Utroskabsskandalen stresser en i forvejen presset Khloé Kardashian, og en læge vurderer nu, om det kan skade det ufødte barn, at moderen udsættes for så meget emotionel stress.

- Hvis det har indflydelse på noget, så kan det være, at det starter veerne, men det er okay, for hun er alligevel så tæt på sin terminsdato, vurderer fødselslægen Bruce K. Young over for Us Weekly.

- Hvis du måler niveauet af stresshormoner i moderen, så vil du se en tilsvarende stigning af stresshormoner hos babyen. Hvis det sker over en længere periode, har det helt sikkert indflydelse på babyens udvikling. En kort eksponering er ikke noget betydningsfuldt, forklarer lægen.

Khloé og Tristan har været sammen i to år

Det er efterhånden to år siden, at Khlóe Kardashian og Tristan Thompson mødte hinanden for første gang.

Siden er parret kommet langt. De er blandt andet flyttet sammen i Cleveland, ligesom de også venter deres første barn sammen. Khloé har tidligere fortalt om, hvor glad hun er for sit nye liv sammen med Tristan.

- At flytte sammen med din kæreste i hans hjem er et stort skridt i et forhold. Heldigvis har Tristan og jeg meget ens holdninger til indretning, så det var let at forene. Men vi har indrettet et par rum sammen, og det var virkelig sjovt, fortalte Khloé sidste år.

Allerede i starten af 2017 fortalte Khloé hvor glad hun var for sit nye liv.

- Her et par dage inde i 2017, føler jeg mig helt klar, og jeg er mere lykkelig, end jeg har været i mange år, skrev Khloé i en slags nytårstale på sit website, khloéwithak.com.

Dengang alt var fryd og gammen var Khloé og Tristan på ferie i Mexico. Det kan du se billeder af herunder

Khloé Kardashian i Mexico med Tristan Thompson

Sponsoreret indhold