Ugeblad i USA: Her er Angelinas nye kærlighed
Angelina Jolie er atter forelsket. Og det er i endnu en skuespiller: Brad Pitt er skiftet ud med en lidt yngre model.
I hvert fald hvis man skal tro på det amerikanske ugeblad, Star Magazine. I denne uge kan de nemlig fortælle, at hun er begyndt at date skuespilleren, Jared Leto, 45.
- De har altid haft et godt øje til hinanden. Jared har hjulpet Angelina gennem skilsmissen, og han kunne ende som den perfekte mand for Angelina, siger en kilde til Star.
Skilsmissehjælpen blev hurtigt til mere, og på det seneste har de set meget til hinanden.
- De spiste én middag, og så har de set hinanden siden. Så snart de har haft tiden til det, fortsætter kilden.
Angelina Jolie får børnene
Angelina, 41, begærede skilsmisse fra skuespilleren Brad Pitt, 53, i september sidste år. Indtil videre har hun den fulde forældremyndighed over parrets seks børn.
Jared Leto vandt i 2014 det amerikanske filmakademis pris, Oscar, for sin rolle som transseksuel i 'Dallas Buyers Club'. Han er desuden kendt fra kultserien fra 1990'erne, 'My So Called Life'.
Se flere billeder af Angelinas forliste ægteskab til Brad Pitt her: