Hollywood5. marts 2018

Se klippene: Her er de 5 bedste øjeblikke fra nattens Oscar-show

Valgte du at sove i stedet for at se nattens Oscar-show, så kan du lynhurtigt blive opdateret på de bedste øjeblikke her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9446184an.jpg
 Foto: All Over Press

Valgte du at fokusere på din nattesøvn i stedet for at se Oscar-show hele natten, så behøver du ikke at frygte, at du ikke kan være med i samtalen på jobbet, i skolen eller rundt om buffeten senere i dag.

SE og HØR giver dig her en hurtig gennemgang over de fem bedste øjeblikke fra nattens Oscar-show.

Jimmy Kimmel overraskede en hel biograf

Sidste år lokkede Jimmy Kimmel en række tilfældige turister ind til Oscar-showet, så for ikke at gentage den succes, så vendte han den i stedet om.

På den anden side af gaden fra Dolby Theatre, sad en hel sal med intetanende biografgæster, der pludselig fik uventet besøg.

Ikke bare fra Jimmy Kimmel, men også fra stjerner som Gal Gadot, Margot Robbie, Armie Hammer og Lupita Nyong'o, der uddelte slik og skød med hotdogs.

Du kan se, hvordan det så ud, i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Mary J. Blige sang "Mighty River"

Selvom hun ikke kunne tage en statuette med hjem, så havde Mary J. Blige masser at fejre ved aftenens Oscar-show.

Hun er nemlig den første person nogensinde, der er blevet nomineret for bedste kvindelige birolle og bedste sang i det samme år.

Og da hun sang sin Oscar-nominerede sang "Mighty River" fra filmen "Mudbound" blev hun mødt med stående ovationer, da sidste strofe var sunget.

Du kan se, hvordan det så ud, i vidoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Maya Rudolph og Tiffany Haddish fik latteren frem

De to komikere fik hele salen til at grine, da de dukkede op med deres høje hæle i hånden og et par behagelige hjemmesutter på fødderne.

Men grinene tog for alvor fart, da de to sjove kvinder jokede med, at Oscar-showet nu var blevet "So black", efter det tidligere havde været "So White".

Du kan se Maya og Tiffany på scenen i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Jimmy ville have korte takketaler

Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at takketalerne ved Oscar-showet trækker i langdrag, men i år havde Jimmy Kimmel en god idé.

Han satte en vandscooter på højkant til den vinder, der kunne holde den korteste takketale.

Og han havde fået Helen Mirren til at være præmiepigen, der fint viste den flotte præmie frem.

Se hvordan det så ud herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Frances McDormands takketale

Skuespilleren Frances McDormand kunne tage prisen for årets bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i filmen "The Billboards Outside Ebbing, Missouri", og hun fik hørt gjort, så hendes takketale handlede om alle kvinderne i rummet.

- Hvis I vil gøre mig den ære, at alle de nominerede kvinder i salen rejser sig op, sagde Frances fra scenen, og hurtigt stod alle de nominerede op i salen, så resten af publikum kunne hylde dem.

Du kan se, hvordan det så ud, herunder

Du kan se ALLE de flotte kjoler fra Oscar-festen i galleriet herunder

Oscar rød løber - 2018

Sponsoreret indhold