Hollywood5. juli 2015

Her er Heath Ledgers sidste ord

Skuespilleren beroligede sin søster få timer før sin død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heath_ledger-web1-aop.jpg
 AOP

Den 22. januar 2008 blev skuespilleren Heath Ledger fundet død på sit hotelværelse i New York. Dødsårsagen var en overdosis af receptpligtig medicin. På den skæbnesvangre dag var den talentfulde skuespiller blevet syg, og havde derfor problemer med at sove. Det var ikke så godt, for han havde et møde med mesterinstruktøren Steven Spielberg næste dag.

Ledger talte med sin søster, Kate, om det kort før sin død, fortæller far Kim Ledger ifølge theladbible.com

- Kate sagde til ham “Heath, du ved da godt, at du ikke må tage både receptmedicin og sovepiller.” Han svarede noget i retning af ”Katie, Katie. Jeg skal nok klare mig. Jeg skal bare have noget søvn.” Det var de sidste ord, vi hørte fra ham. Det var et forfærdeligt chok for os, siger Kim Ledger.

[node:aller-related-content]

Heath Ledgers sidste store rolle var som ”Jokeren” i Batman-filmen ” The Dark Knight” fra 2008. Han blev 28 år.

Sponsoreret indhold