Bekræftet: Her er inspirationen bag Rumis navn
I sidste uge fik vi endelig lov til at se Beyoncés tvillinger, og samtidig fik vi også bekræftet navnene, som der længe havde været rygter om.
Sir og Rumi Carter hedder de to bedårende tvillinger, som Beyoncé lagde et billede op af på Instagram, da de var lige præcis en måned gamle.
Siden har der været meget snak om, hvad inspirationen bag de to navne har været, og nu fortæller Beyoncés mor, Tina Knowles, hvordan datteren har fundet inspiration til Rumis navn.
Rumi er nemlig både navnet på en persisk poet fra det 13. århundrede, ligesom det også er et japansk pigenavn. Men det er altså poeten, der er inspirationen til Rumis navn.
Det skriver Tina Knowles på Instagram. Her deler hun nemlig et stykke poesi fra poeten.
- Det her er poesi fra det 13. århundrede-poeten "Rumi". Det er ikke bare smukt, det er også logisk. Elsker nummer tre. Nogle gange er vi grunden til, at vi ikke kan finde kærlighed. Vi skal arbejde med os selv for at være hele, skriver Tina til billedet.
Artiklen fortsætter efter billedet
Tina Knowles har generelt været ret åbenmundet de seneste dage omkring sin nye status som tvillinge-mormor.
Forleden gav hun et interview til E!News, hvor hun fortalte lidt om tvillingerne.
- De er vidunderlige, men det bedste er, at man kan give dem tilbage, fortalte en grinende Tina, der samtidig beviste, at hun har helt styr på mormor-humoren.
Artiklen fortsætter efter billedet
Instagram er efterhånden blevet Beyoncés yndlingsmedie, når det kommer til at afslører nyheder. Da parret i februar afslørede, at de ventede tvillinger, var det også på Instagram, at det foregik.
Dengang var det nogle meget glade popstjerner, der afslørede nyheden.
- Vi vil gerne dele vores kærlighed og glæde. Vi er blevet begavet to gange. Vi er ekstremt taknemmelige over at vores familie vokser med, og vi takker for alle jeres lykønskninger, skrev Beyoncé tilbage i februar, da hun afslørede familieforøgelsen. 35-årige Beyoncé og 47-årige Jay Z har i forvejen datteren Blue Ivy. Parret slog pjalterne sammen ved et storstilet bryllup tilbage i 2008.Se billeder af Beyoncé, mens hun stadig var gravid, i galleriet herunder