Her får hun nok: Chappell Roan flipper helt ud på ubehøvlet fotograf til MTV Video Music Awards

LÆS OGSÅ: Halsey bekræfter (næsten) forlovelse
Det er bestemt ikke første gang, at den 26-årige Chappell Roan beviser, at hun har meninger og temperament.
Alligevel havde den amerikanske sangerinde en ganske opsigtsvækkende reaktion, da hun onsdag aften trådte ud på den røde løber til årets MTV Video Music Awards.
En af de mange fotografer var tilsyneladende ikke helt tilfreds med Roan og siger i et klip, der efterfølgende er blevet delt lystigt på X, at sangerinden skal "holde kæft".
Den kommentar får sangdivaen til reagere ved at vende sig rundt og pege direkte på fotografen, mens hun råber:
- Du skal holde kæft.

- Lad være. Ikke mig, bitch.
Efter hændelsen fortalte "Good Luck, Babe"-sangerinden til Entertainment Tonight, at hun ganske enkelt var "overvældet", og at den røde løber var "skræmmende".
- De der skide drenge råber mit navn og tager billeder, og jeg er sådan: 'I behøver ikke at råbe.' Damn. Det er sådan: Råb af mig, og nu kommer jeg ikke til at se på dig, hvis du råber af mig.
Chappell Roan vandt prisen for Best New Artist og dedikerede i den sammenhæng sin månemand til alle sine LGBTQ+-fans.
Du kan se det intense øjeblik i videoerne nedenfor: