Se billederne: Her frier han til ”Donna” – for tredje gang
Tredje gang er atter lykkens gang for Tori Spelling og Dean McDermott.
Skuespillerparret giftede sig for første gang på Fiji i 2006, fornyede deres ægteskab i 2010 i Los Angeles og nu tager de endnu en tur til alters.
Frieriet skete for nylig i byernes by, Paris, hvor McDermott pludselig friede til sin Spelling foran parrets fire børn, Liam på ni, syvårige Stella, fireårige Hattie og lille Finn på tre år.
Se billeder af frieriet i galleriet nederst i artiklen.
- Dean havde lejet en privat tagterrasse med udsigt til Eiffeltårnet og resten af Paris. Han sagde, vi skulle have en kop kaffe og børnene varm kakao, da han overraskede mig ved at falde på knæ med en antik forlovelsesring i hånden, jublede Spelling ifølge magasinet Us til fotografen Michael Simon, der forevigede frieriet.
- Børnene og jeg blev så overraskede og lykkelige. Det har været nogle turbulente år, så det her var et perfekt øjeblik for familien, lød det fra den legendariske "Beverly Hills 90 210"-skuespillerinde, der spillede rollen som den dydige dengse Donna Martin i 90'er-klassikeren.
Se billeder af frieriet i galleriet nederst i artiklen.
For to år siden afslørede flere medier, at McDermott havde været Spelling utro, og parrets hårde kamp for at genvinde tilliden og blive sammen blev dokumenteret i realityshowet "True Tori".
Kærligheden vandt, og parret er mere forelskede end nogensinde før.
- Frieriet var et familiemoment af at være forbundet af kærlighed. Der er ingen dato for brylluppet endnu, men vi har 10-års bryllupsdag til maj, overvejer skuespillerinden om parrets tredje tur til alters.
Hele familien brugte en uges tid i København i forbindelse med, at Spelling skulle overrække prisen for bedste tv-serie til årets Zulu Awards 7. april.
/ritzau/FOKUS
Se billeder af frieriet i galleriet herunder: