Hollywood19. marts 2015

Hollywood-darling på afvænning

Skuespillerinden Liza Minelli har ladet sig frivilligt indlægge
Skuespillerinden Liza Minelli har vundet en Oscar i 1972
Skuespillerinden Liza Minelli har vundet en Oscar i 1972
 Foto: All Over Press



Sanger- og skuespillerinden Liza Minnelli har endnu en gang måtte indse, at hun ikke selv kan kæmpe mod trangen til stoffer, og derfor har hun ladet sig indlægge på en afvænningsklinik.

Det skriver CNN.com på baggrund af en udsendt erklæring på vegne af den Oscar-vindende "Cabaret"-stjerne.

- Liza Minnelli har tappert kæmpet mod misbrug af stoffer gennem årene, og når hun har haft brug for at søge behandling, har hun gjort det, lyder det om indlæggelsen fra Minnellis talsperson, Scott Gorenstein, der tilføjer, at hun i øjeblikket heldigvis gør store fremskridt.

LÆS OGSÅ: Kirsten Dunst på afvænning

- Taget i betragtning af, at hun klarer behandlingen godt, forventer vi, at hun snart vil blive udskrevet, lyder det videre.

Flamboyante Minnelli er datter af filminstruktøren Vincente Minnelli og den legendariske Hollywood-skuespillerinde Judy Garland, der blev fundet død på et badeværelse som 47-årig i 1969 efter en overdosis, og den tragiske familietragedie har påvirket Liza Minnelli.

LÆS OGSÅ: Lars Von Trier: Jeg lavede alle mine film på stoffer

- Hele mit liv har denne sygdom været der. Jeg har arvet den, og det er forfærdeligt, men jeg har altid bedt om hjælp, sagde hun i 2008 om sit misbrug til avisen The Guardian.

Ud over et tilbagevendende stofmisbrug har den 69-årige skuespillerinde tidligere også kæmpet mod sin afhængighed af alkohol og smertestillende medicin, men brugte det positivt, da hun blev kendt som en af de første berømtheder, der åbent talte om misbrugsproblemer.

LÆS OGSÅ: Christian Fuhlendorff på afvænning

Minnelli brød igennem i slutningen af 60'erne og triumferede i 1972, hvor hun vandt en Oscar-statuette for filmen "Cabaret." Siden da har det været meget stille omkring Minnelli, som har masser af små roller, men uden samme succes - blandt andet en rolle som sig selv i tøsefilmen "Sex and the City 2."

Sponsoreret indhold