Hollywood28. januar 2017

Hollywoodstjernen Mischa Barton: - Derfor blev jeg indlagt

Skuespillerinden Mischa Barton fortæller om den ubehagelige oplevelse, der førte til en indlæggelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mischa.jpg
 Foto: All Over Press)

En tur i byen med vennerne endte brat for skuespillerinden Mischa Barton.

Onsdag aften fejrede "The O.C."-stjernen sin 31-års fødselsdag i venners lag, og det der skulle have været en hyggelig aften med drinks og fødselsdagssang, blev afløst af en meget ubehagelig oplevelse for Mischa Barton.

Den britiskfødte skuespillerinde endte aftenen med at lade sig frivilligt indlægge på Cedars-Sinai Medical Center in Los Angeles, efter at flere naboer havde alarmeret myndighederne om skuespillerindens bizarre opførsel efter byturen.

Dagen efter blev den 31-årige stjerne udskrevet igen, og i en udtalelse til magasinet People fortæller hun om den meget ubehagelige oplevelse, der førte til indlæggelsen.

- Mens vi fik drinks gik det op for mig, at noget ikke stemte, da min opførsel blev mere uregelmæssig, og det blev forværret over de næste mange timer, skriver Mischa Barton i meddelelsen.

Skuespillerinden fortæller, at hun om natten frivilligt søgte professionel hjælp, og på hospitalet gav lægerne hende en skræmmende besked. Hun havde fået stoffer uden at vide det - formentlig i sin drink.

- Jeg blev informeret af personalet om, at jeg havde fået GHB (en forkortelse for Gamma-hydroxybutyra, der også kaldes fantasy, red.). Efter en overnatning er jeg hjemme, og jeg har det fint, skriver Mischa Barton til People.

GHB er et lugtfrit og farveløst rusmiddel, der også er kendt som et såkaldt "date rape drug". Stoffet har en sløvende effekt og er tidligere blevet anvendt som et bedøvelsesmiddel.

- Dette er en læring til alle unge kvinder derude. Vær opmærksom på jeres omgivelser, fortsætter hun i udtalelsen.

Naboerne tilkaldte myndighederne, fordi sangerinden så ud til at have fået et sammenbrud efter byturen.

Ifølge TMZ hang den 31-årige stjerne ud over hegnet ved sit hjem i West Hollywood, mens hun råbte en række skøre ting.

Sponsoreret indhold