Hun sagde det, hun ikke måtte sige: Mystisk interview med Britney Spears dukker op otte år senere
LÆS OGSÅ: Britney Spears poserer i brudekjole og meddeler, at hun er blevet gift med sig selv
Det er ingen hemmelighed, at Britney Spears i over et årti levede et liv, hvor der var mange ting hun hverken måtte sige eller gøre.
I hele 13 var "Baby One More Time"-sangerinden umyndiggjort, og det var hendes far, Jamie Spears, der styrede hele showet.
Det var eksempelvis meget forbudt for journalister, der var heldige at få et interview med stjernen, at spørge ind til hendes opsigtsvækkende privatliv, og det var også for Britney selv helt udelukket, at hun nogensinde nævnte noget om værgemålet, der blev sat i værk i 2008.
Så da Britney for otte år siden gæstede "The Jonathan Ross Show", var det en katastrofe for Team Britney, at hun valgte at sætte ord på, hvordan værgemålet forhindrede hende i at være kreativ.
Ifølge popprinsessen, der på daværende tidspunkt gjorde reklame for sit album "Glory", kom den juridiske ordning ofte i vejen for den kreative proces, som hun ellers altid har holdt så meget af.
Men fordi det altså var forbudt for Britney at tale om værgemålet, blev den del af interviewet klippet ud og således aldrig vist på tv.
Interviewet blev sakset og aldrig vist på tv, men nu er det altså dukket op for første gang. Det sker i forbindelse med en ITV-udsendelse, der ser tilbage på mindeværdige øjeblikke fra det populære britiske talkshow.
I klippet spørger tv-værten Jonathan Ross Britney, hvordan hun har været mere involveret i "Glory"-albummet sammenlignet med de tidligere albums.
- Det nye album—du er, som jeg forstår, mere involveret i det musikalsk end de tidligere? Så du har taget kontrol. Du har mere kontrol over din musik end før? Hvorfor tog det dig så lang tid? Hvorfor ventede du til nu med at gøre det?
Den dengang 34-årige "Toxic"-sangerinde svarer tøvende:
- Nå, øhm, der er mange grunde, men jeg vil ikke komme ind på hele historien.
- Siden værgemålet … har jeg følt, at mange ting blev planlagt for mig, og du ved, at jeg fik at vide, hvad jeg skulle gøre. Og jeg tænkte bare, at for dette album vil jeg gøre det til min baby, og jeg vil gøre det selv, og jeg var meget strategisk omkring, hvordan jeg gjorde det, og, øhm, ja, det er derfor, det betyder så meget for mig, siger Britney også.
Britney Spears, der i oktober sidste år udgav bogen "Min egen stemme", har efterfølgende selv sat ord på hændelsen.
- Jeg nævnte endda værgemålet i et talkshow i 2016, men på en eller anden måde kom den del af interviewet ikke med i udsendelsen. Hm. Hvor interessant, skriver hun i bogen.
Britney Spears' værgemål (conservatorship) blev etableret i 2008, da hendes far, Jamie Spears, fik juridisk kontrol over hendes økonomi og personlige anliggender på grund af hendes mentale helbred.
Det betød, at Britney ikke havde fuld kontrol over sine egne beslutninger eller sin formue, som hendes far og en gruppe administratorer styrede.
Værgemålet blev kritiseret af fans og medier, som mente, at hun blev uretfærdigt kontrolleret og udnyttet. Bevægelsen #FreeBritney voksede frem i støtte til hende, og i november 2021 blev værgemålet endelig ophævet efter en lang juridisk kamp.
Britney har efterfølgende udtrykt, at hun følte sig begrænset og manipuleret i årevis.
Se klippet af interviewet, der aldrig før er blevet set af offentligheden her: