Galleri: Husker du Borat? I år er det 10 år siden
Borat 10 år senere
Enten elsker man Borat og griner så tårerne triller i stride strømme, når man ser alle hans pinligheder og vilde påfund. Eller også hader man ham – og kan slet ikke se det sjove i filmen med Sacha Baron Cohen i hovedrollen.
Hvis du hører til den sidste kategori, så gider du helt sikkert ikke høre mere om bikinien til mænd, som han udødeliggjorde – eller genkalde dig scenen, hvor Borat slipper høns løs fra sin kuffert i New Yorks subway.
Filmens fulde titel er: “Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan”, og man følger journalisten, der rejser fra Kazakhstan for at lave reportage fra USA og vise sit hjemland, hvordan livet i USA er. Han skal interviewe en række mennesker – og man må bare sige, at amerikanerne i hvert fald ikke er klar til den opførsel, som den kære Borat sætter for dagen.
Det er ikke fordi, han vil fornærme nogen, men han kender bare ikke så meget til den amerikanske livsstil, og det er jo ikke nemt at vide, hvordan man f.eks. går på toilet, når man ikke selv har træk og slip, derhjemme. – Scenen hvor han kommer tilbage til et middagsselskab med sin afføring til værtinden og spørger, hvad han skal gøre af det, står dermed rimeligt klart for de fleste – hvis man vil huske sjove scener.
SACHA BARON COHEN: HER ER BABY BORAT
Det samme gælder et nøgent slagsmål mellem Borat og hans assistent på et hotel, hvor de ender med at løbe rundt på gangene – og det er heller ikke for sarte sjæle…
For øvrigt var Kazakhstan ikke super vild med fremstillingen af deres land i filmen - det kan man måske godt forstå...
Se galleriet med Sacha Baron Cohen i ”Borat” øverst i artiklen: