Hvem fanden er Paul McCartney?
Han er en af største nulevende musikere, millioner regner ham for en legende - vi taler ikke om Kanye West.
Alligevel har Paul McCartneys seneste samarbejde med den amerikanske rapper på deres fælles single "Only One" fået mange hip hop-fans til at klø sig i hovedbunden af uvished.
- Hvem er Paul McCartney?, skrev én på Twitter om Beatles-stjernen, mens en anden skrev, "ham Paul McCartney, bliver stor".
LÆS OGSÅ: Dette Kim Kardashian-billede har VÆLTET internettet
Kanye og McCartney mødtes i begyndelsen af 2014 for at skrive kærlighedssangen, der er dedikeret til Kanyes og Kim Kardahians lille datter, North.
Sangen blev lanceret torsdag i sidste uge.
McCartney spiller keyboard og Kanye synger.
LÆS OGSÅ: Først viste hun numse, nu viser hun også bryster
Og Twitter eksploderede i reaktioner på den nye sang og det nye samarbejde. Flere af kommentarerne var ganske givet sarkastisk humor, mens andre illustrerede, at mange ikke aner, hvem Paul McCartney er.
- Kanye har øre for talent. Denne Paul McCartney bliver stor, skriver DuesNice
- Hvem er Paul McCartney? Han bliver berømt takket være Kanye, skriver percyBlacksom.
- Det er derfor, jeg elsker Kanye - han kaster stjerneglimmer over nye, uprøvede kunstnere, skriver CurvedDaily.
- Jeg ved ikke, hvem Paul McCartney er, men han får en karriere takket være Kanye, skriver OVOJosh.
LÆS OGSÅ: Så vildt var Kanyes og Kim Kardashians bryllup
Men gudskelov er der også folk på Twitter, der ved hvem McCartney er, og de river sig i håret over uvidenheden blandt de øvrige.
Sky_Razball skriver: Det, der gør mig virkelig vred over de her McCartney/Kanye-tweets, er, at de forbandede unger har Google. Der er ikke nogen undskyldning for jeres uvidenhed i 2015.
- Amerikansk ungdoms kollaps er fuldbyrdet med oplysningen om, at folk ikke ved, hvem Paul McCartney er, skriver dukeofhoops.
Paul McCartney har ikke selv kommenteret de mange uvidende tweets.