Hvorfor ligner Blake Lively en hjemløs?
Vi er vant til at se Blake Lively, 30, med lange, velfriserede blonde lokker, glamourøse kjoler og perfekt makeup. Men sådan ser hun langt fra ud i den film, hun er ved at indspille.
Den tidligere "Gossip Girl"-stjerne er i Dublin i Irland for at indspille filmen "The Rythm Section", og her kunne hun fremvise et dramatisk anderledes look.
Iført laset tøj, ingen makeup og en smøg i mundvigen sidder hun på gaden foran en kebabbutik og ligner mere en hjemløs end en Hollywood-stjerne.
Se flere billeder af en ugenkendelig Blake Lively i galleriet nederst på siden.
Ifølge The Hollywood Reporter handler "The Rythm Section" om Stephanie Patrick, spillet af Blake Lively, hvis familie dør i et flystyrt. Da hun finder ud af, at tragedien ikke er et uheld, tager hun identiten på en snigmorder for at opklare omstændigherne omkring sin families død.
Filmen bliver instrueret af Reed Morano, der også har instrueret tre afsnit af HBO-hittet "The Handmaid's Tale". Michael G. Wilson og Barbara Broccoli er på producerholdet, og de ved en ting eller to om spion-thrillers, da de har produceret de otte seneste James Bond-film.
Blake Livelys første store filmrolle var i "Fire veninder - et par jeans" fra 2005, men hun fik først sit egentlige gennembrud i 2007 i TV-serien "Gossip Girl", hvor hun spillede rigmandsdatteren Serena van der Woodsen.
Siden har hun haft hovedrollen i film som "Savages", "The Age of Adaline" og "The Shallows".
Privat danner hun par med skuespilleren Ryan Reynolds, 41, som hun har døtrene James og Ines med.
Du kan se mange flere billeder af en knap så glamourøs Blake Lively i galleriet.