Se videoen: Imponerer alle – og får Simon Cowell til at græde
Vi kender ham som den hårde og kyniske dommer, der sjældent viser sine følelser frem.
Men søndag aften rørte én af deltagerne i "X Factor" alligevel Simon Cowell så meget, at han måtte tørre tårerne væk fra sit ansigt.
SE VIDEO: Nu tror Simon Cowell på magi
Den følelsesladede optræden blev leveret af den 21-årige Josh Daniels, som håbede på at kunne imponere dommerne – og ikke mindst Simon Cowell – med sin version af Labrinths ”Jealous”. Og man må sige, at det lykkedes.
Undervejs begyndte både Simon Cowell og hans meddommer Cheryl Fernandez-Versini at græde – og bagefter var den normalt så kyniske og rapkæftede dommer helt tom for ord. I stedet var det Cheryl, der måtte forsøge at fremstamme nogle rosende ord til den unge fyr:
- Jeg har ikke været så betaget og berørt i nogen audition før, lød det fra en grædende Cheryl.
Simon Cowell bliver truet af ’X-factor’-deltager
Simon Cowell i tragedie: ”X Factor” udskudt
Det var dog ikke kun det åbenlyse talent, som påvirkede de tre dommere i det britiske talentprogram.
Bag Josh Daniels sangvalg lå der nemlig en trist historie fra hans liv.
For et par år siden mistede han sin bedste ven i en bilulykke. Og sangen ”Jealous” var netop en hyldest til vennen, der blot var 18 år, da han døde.
Du kan høre Josh’ sang lige her.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube